Kæde på vej med helt nyt koncept: Butikkerne skal ligge over hele landet

Mathias Madsen

16 uger siden

|

03/08/2024
Indland
Foto: Magasin du Nord
Blandt andet Hillerød og Vejle bliver nemt som konkrete lokationer for de nye butikker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Magasin du Nord - i daglig tale blot Magasin - har i mere end 150 år været ét af danskernes foretrukne steder at købe alt fra tøj og tekstiler til boligtilbehør.

Stormagasinet har butikker i København, Lyngby, Rødovre, Odense, Aarhus og Aalborg, men snart vil det kendte logo være at finde mange flere steder i landet. Det er i hvert fald ifølge Ekstra Bladet kædens plan.

Kæden af stormagasiner ønsker nemlig at tilføje en række ikke så store magasiner til 'familien', og planen er, at et endnu ikke fastsat antal af mindre butikker skal spredes ud over hele Danmark.

Butikkerne vil naturligvis ikke have lige så stort udvalg som de nuværende stormagasiner, men kunderne vil alligevel kunne købe et bredt udvalg af kendte varer inden for blandt andet mode, skønhed og boligtilbehør.

Samtidig vil de mindre butikker fungere som adgangsportal til Magasins fulde online-sortiment, da man kommer til at kunne både bestille og afhente online-varer i butikkerne, og håbet er, at butikkerne vil være med til at binde hele forretningen fra stormagasiner til online-salg bedre sammen.

"Ambitionen er at vinde nye kunder ved at kunne tilbyde specifikke brands og udvalgte egne mærker. Kombinationen af mindre forretninger, de velkendte stormagasiner og en onlineplatform er rammen for fremtiden i Magasin," har Peter Fabricius, der er administrerende direktør for Magasin du Nord, således forklaret til Finans.

Her åbner butikkerne

Planen er, at den første af de nye butikker allerede skal åbne i efteråret i indkøbscenteret Slotsarkaderne i Hillerød, men det er kun begyndelsen.

Butikkerne skal nemlig spredes ud over hele landet, og flere placeringer i Jylland er også i spil. Blandt andet overvejer man helt konkret at åbne en butik i den sydjyske by Vejle.

Ydermere håber Magasin, at det nye koncept bliver taget så godt imod, at man kan ekspandere til udlandet.

Magasin du Nord blev stiftet i Aarhus i 1868, men blev i 2021 overtaget af tyske Peek & Cloppenburg, som ejer og driver 140 modebutikker og flere online-butikker i 15 forskellige lande. Kæden har en årlig omsætning på mere end to milliarder kroner.

Der er lige nu syv Magasin-stormagasiner i Danmark; primært i de større byer.