Janni Ree mister millionerne: Her bliver Karstens testamente afsløret

Emil Martesen

10 uger siden

|

06/10/2024
Indland
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Janni Ree mister millionerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er kastet en del brænde på bålet siden det stod klart, at kendisparret gik hvert til sit.

Skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree er nemlig ikke gået stille for sig, og nu har endnu en afsløring set dagens lys.

Ifølge SE og HØR kunne Janni Ree se ind i en fremtid som mangemillionær, hvis hun stadig var gift med Karsten ved hans bortgang.

Men det er nu ikke længere aktuelt, da de er gået hver til sit.

SE og HØR skiver nu, at Janni i mange år har været indskrevet i Karsten Rees testamente.

Ifølge mediet var testamentet underskrevet og tinglyst, hvilket gør det juridisk gældende.

Det betyder, at Janni, hvis hun og Karsten stadig var gift på tidspunktet for hans død, ville have arvet 10 millioner kroner.

Udover den betydelige arveandel nævner testamentet også en eftergivelse af en gæld på 1,8 millioner kroner, som Janni havde til Karsten.

Gælden stammer fra hendes investering i onlinekasinoet, Vindercasino, som hun købte sig ind i med penge lånt fra Karsten.

Ifølge Janni selv, blev hun aldrig præsenteret for gældsbrevet, før Karstens ældste søn viste det til hende efter Karstens sygdomsforløb.

I en tidligere besked til Ekstra Bladet har Janni forklaret, at testamentet blot var et udkast og derfor ikke gyldigt.

SE og HØR har dog fået adgang til dokumenter, der viser, at testamentet rent faktisk var tinglyst, hvilket gør det juridisk bindende.

Dermed stod Janni til at modtage en stor arv ved Karstens død, hvis de fortsat havde været gift.