Janni deler nyt i sagen med Karsten Ree: I dag sker det

Nicolai H

4 uger siden

|

18/11/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
På den røde løber deler ‘Forsidefrue’-kendissen nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med en tung sag hængende over hovedet befinder Janni Ree sig endnu en gang midt i en juridisk storm.

Den tidligere forsidefrue og hendes kæreste, Jeppe Stokholm, har sat sig i København i to uger, da hun mandag skal til sin anden afhøring i sagen mod eksmanden Karsten Ree.

Sagen, som Janni selv har startet, handler om fysisk, psykisk og økonomisk vold.

Forberedelserne til retssagen har allerede taget hårdt på Janni, der beskriver afhøringerne som både tidskrævende og følelsesmæssigt udfordrende.

"Der er lidt ro på lige nu, men det er jo bare, indtil retssagerne går i gang. Så jeg nyder det lige nu. I morgen er en afhøring, og det tager lang tid. Sidst tog det flere timer, og det kommer det også til i morgen," fortæller Janni til Her & Nu søndag aften, da mediet mødte hende til premieren på musicalfilmen "Wicked".

Stressende men nødvendigt

Det er tydeligt, at hele processen tager hårdt på Janni, selvom hun forsøger at holde hovedet højt.

"Jeg har da lidt ondt i maven over det, og det er da stressende. Jeg havde helst været det foruden, men når man nu er i det, er det bare sådan, det er," siger hun om den mentale belastning, der følger med sagen.

Selvom afhøringerne dræner hende, har Janni valgt at se det som en tid til refleksion, før sagen for alvor ruller i retten. Med støtte fra kæresten Jeppe forsøger hun at finde en balance mellem det kaotiske juridiske efterspil og øjeblikke af ro.