Jakob fik et chok, da han så beskeden i e-Boks: "Lige nu er min tillid væk"

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

11/01/2025
Indland
Foto: Privat
Jakob kunne ikke tro sine egne øjne, da han så beskeden i e-Boks.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Digital post er blevet en uundværlig del af hverdagen for de fleste danskere.

Fra skattebeskeder til lønsedler har platforme som e-Boks etableret sig som bindeled mellem borgerne og det offentlige.

Men hvad sker der, når der sendes fejlbehæftede beskeder til de forkerte modtagere?

Det spørgsmål står 31-årige Jakob Seersholm nu med, efter han modtog en mærkværdig besked fra Vurderingsstyrelsen.

For få uger siden modtog Jakob Seersholm en e-mail, der skulle vise sig at være alt andet end velkommen.

Ifølge beskeden havde han fravalgt et lån fra Vurderingsstyrelsen, fordi han angiveligt havde betalt for lidt i boligskat på en ejendom i Vallensbæk.

Sådan skriver TV 2.

Problemet var bare, at Jakob aldrig har ejet en bolig i Vallensbæk eller andre steder.

Den unge københavner bor til leje på Østerbro og har aldrig haft noget at gøre med Vurderingsstyrelsen.

"Når de laver den her fejl med mig, som aldrig har haft noget at gøre med Vurderingsstyrelsen før, hvilke andre fejl laver de så ikke?," spørger Jakob, der arbejder som fuldmægtig i Københavns Kommune.

Tilliden er væk

Jakob Seersholm er ikke den eneste, der har modtaget kommunikation fra Vurderingsstyrelsen i forbindelse med fejl i boligskatterne.

En teknisk fejl har betydet, at tusindvis af boligejere er blevet opkrævet restancer, efter det blev opdaget, at cirka 900.000 danskere samlet set har betalt for lidt i boligskat.

Efter at have modtaget den fejlagtige besked har Jakob Seersholm forsøgt at kontakte Vurderingsstyrelsen for at få afklaret sagen. Men det har vist sig lettere sagt end gjort.

Telefoniske henvendelser, mails til en kontorchef og formularer på hjemmesiden har endnu ikke givet klare svar.

"Jeg stoler almindeligvis rigtig meget på systemet, men lige nu har jeg overhovedet ikke tillid til, at jeg bare skal forholde mig roligt og vente, og så finder de nok ud af det, siger Jakob.

Vurderingsstyrelsen har siden bekræftet, at der er tale om en fejl.

De understreger, at Jakob Seersholm ikke vil blive økonomisk påvirket af den fejlagtige besked, men forklarer ikke præcist, hvad der gik galt i systemet.