Jakob Ellemann haster hjem fra Folkemødet: Far er indlagt på Rigshospitalet

Mathias Nielsen

131 uger siden

|

16/06/2022
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Familien Ellemann-Jensen er ramt af alvorlig sygdom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag starter Folkemødet i Allinge på Bornholm. Her er landets politikere og meningsdannere samlet for at hylde demokratiet samt ikke mindst at debattere diverse politiske problemstillinger.

Derfor er både partiformand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen og søster, som ligeledes er medlem af Venstre, Karen Ellemann, til stede på Bornholm.

Men den ellers så festlige begivenhed er nu blevet ødelagt af en tragedie.

Søskendeparrets far, tidligere formand for Venstre og ikke mindst tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, er nemlig meget syg af kræft.

Derfor blev han i mandags indlagt på Rigshospitalet i København.

Med tiden er 80-årige Uffes tilstand dog forværret væsentligt.

Det er nu så alvorligt, så både Jakob og Karen forlader Folkemødet på Bornholm for at tage til Rigshospitalet og være ved Uffes side.

I et opslag på Facebook skriver Jakob følgende:

- Kære allesammen,

I mandags blev vores far indlagt på Rigshospitalet. Han er alvorligt syg med den kræft, som han har været plaget af i en årrække. Det er desværre blevet værre over de seneste timer. Derfor er vi begge på vej tilbage fra Folkemødet på Bornholm for at være hos ham sammen med familien. De næste dage bliver afgørende, og derfor vil vi prioritere at være hos ham.

Mvh.

Karen og Jakob