Mette Frederiksen har netop meldt ud, at hun har indkaldt partilederne til forhandlinger i finansministeriet i slutningen af denne uge.
Forhandlingerne skal blandt andet gå på de forskellige hjælpepakker, som staten har givet til virksomheder. Derudover vil forhandlingerne også komme til at handle om de penge, danskerne meget vel kan få om ganske kort tid.
Det meste peger nemlig på, at danskerne vil få udbetalt de indefrosne feriepenge. Hvor meget der bliver udbetalt og præcist hvornår, vides endnu ikke, men de fleste partier melder ud, at det er det, der skal ske.
Feriepengene vil nemlig kunne sætte ekstra skub i den danske økonomi, og det vil både kunne redde virksomheder og jobs.
Se hvor meget du får udbetalt her
Hvor mange penge der bliver udbetalt, afhænger af, hvad partierne bliver enige om. Der har været tale om 50 procent af de indefrosne feriepenge, men det kan også være hele molevitten.
Uanset hvad, så har du mulighed for at tjekke, hvor mange penge du har til gode. Du kan nemlig se hvor mange feriepenge, du har optjent, men som i øjeblikket står indefrosset.
Klik her for at se, hvor mange penge du har optjent, og som du formentlig snart kan få udbetalt.