Ikke set billigere i 10 måneder: Benzinpriserne er skruet helt i bund

Emil Martesen

106 uger siden

|

07/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu skal der tankes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I de seneste mange måneder har det ikke været synderligt morsomt at skulle tanken i bilen. Ofte har det nemlig ædt en stor sum penge fra det betalingskort, der blev stukket i betalingsautomaten. 

Men øjebliksbilledet er ændret for en stund. Det ligner nemlig, at priserne rasler ned - men stadig ikke på niveau med ‘gamle dage’. 

Hvis du alligevel gerne vil spare penge på en tankfuld benzin, så er det på med læsebrillerne. 

Prisen for en liter benzin er onsdag skruet helt i bund og rammer ifølge Finans det laveste niveau siden februar, hvor krigen brød ud i Ukraine. Lagde man vejen forbi Circle K onsdag, koster det således lige nu 13.39 kroner for en liter. 

Og ifølge tal fra Circle K gælder denne pris fra onsdag kl. 11.00. 

Det er markant billigere, end da prisen toppede tilbage i juni. Her måtte man nemlig slippe 18,39 kr. pr. liter, hvis man tankede hos Circle K. 

Til trods for, at der fortsat er lang vej til, hvad benzinprisen lød på for et par år siden, er det et positivt tegn for de danske bilister.

Men selvom prisen nu falder, er det for tidligt at ånde lettet op og håbe på billigere priser, mener brændstofekspert Peter Rasmussen fra Circle K: 

"Det vil give mening med en lavere pris, fordi der er fundet et godt leje. Men samtidig vil leverandører og lignende formentlig også tage lidt ekstra for brændstoffet et stykke tid endnu for at skabe tryghed. Fordi markedet er så usikkert med store udsving, forventer vi ikke, at benzinprisen vil nå mere længere ned foreløbigt," sagde han for nyligt til Finans.