Stadig færre af de yngre pensionister herhjemme bliver modregnet i deres folkepension.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, og videreformidler Rune Lindberg, pressechef hos Sampension.
Således fik 37,9 pct. af pensionisterne i aldersgruppen 65-69 år intet eller reduceret folkepensionstillæg i september sidste år mod 41,9 pct. i september 2023 og 48,7 pct. i september 2022.
”At stadig færre af de yngre pensionister bliver modregnet i folkepensionen, skal ikke mindst ses i lyset af, at der i 2023 blev indført nye regler, som betyder, at det ikke længere koster på folkepensionen, hvis man arbejder som pensionist. Gevinsten ved den sløjfede modregning kan løbe op i tusindvis af kroner ekstra om måneden. Så det er noget, der kan mærkes, og som også er en stærkt medvirkende årsag til, antallet af arbejdende pensionister er skudt i vejret i kølvandet på de nye regler,” siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension.
Således viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at antallet af danskere, som både er i beskæftigelse og samtidig får folkepension, er steget med 20,4 pct. det seneste år og med 34,7 pct. de seneste to år.
De nye tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at på tværs af aldersgrupper fik 39,7 pct. af pensionisterne herhjemme intet eller reduceret folkepensionstillæg i september sidste år mod 39,1 pct. i september 2023 og 40,9 pct. i september 2022.
”Selvom modregningen af arbejdsindkomst for pensionister er blevet afskaffet, er der stadig en række forhold, som kan medføre, at pensionstillægget bliver sat ned eller bortfalder. Det gælder f.eks. aktieindkomst og løbende pensionsudbetaling. Desuden skal man være opmærksom på, at der her fra årsskiftet er trådt nye regler i kraft, som betyder, at nogle pensionister i parforhold fremover vil blive hårdere modregnet i deres pension end hidtil,” siger Helle Dalsgaard.
Konkret er det en præcisering af, hvilke indtægter der ikke længere indgår i begrebet arbejdsindkomst, og som derfor fremadrettet vil give modregning i ægtefælles pensionstillæg. Det drejer sig om indtægter som efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og sygedagpenge. Ifølge Beskæftigelsesministeriet betyder de nye regler, at ca. 6.000 pensionister vil opleve en gennemsnitlig nedgang i folkepensionen på 730 kr. om måneden.
De nye tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at der i september 2024 var 1.087.211 folkepensionister herhjemme mod 1.061.546 i september 2023 og 1.045.522 i september 2022.
”Fra 2019 til 2022 steg folkepensionsalderen gradvist, hvilket betød, at antallet af pensionister faldt i den periode. Men de seneste to år har der været sat en prop i folkepensionsalderen. Det har medført, at flere løbende får alderen til at gå på pension, og bl.a. derfor ser vi også, at gruppen af pensionister vokser støt. Og der er udsigt til, at udviklingen fortsætter i de kommende år, hvor folkepensionsalderen fortsat vil være uændret,” siger Helle Dalsgaard.
Folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035. Ifølge regeringens lovprogram skal politikerne til februar tage stilling til, om folkepensionsalderen skal stige til 70 år i 2040.
