I dag sker det: Stor kongehus-nyhed tusindvis har ventet på

Nicolai H

5 uger siden

|

12/11/2024
Indland
Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Så er det med at sidde klar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For alle motionsentusiaster og løbeglade danskere, er det med at sidde klar ved tasterne:

Tirsdag klokken 10 åbner salget af startnumre til Royal Run 2025, og arrangørerne opfordrer til at finde sig en god plads i køen.

“Sidste år gik det hurtigt med tilmeldingerne, så vær klar, hvis du vil med til næste års store royale motionsfest," som Royal Run selv skriver på deres hjemmeside.

Nye værtsbyer

Royal Run 2025 finder sted 9. juni på 2. pinsedag, og for syvende år i træk lægger København/Frederiksberg asfalt til det kongelige løb.

I år vil løbsruten dog ikke kun sno sig gennem hovedstaden, men også i flere nye værtsbyer.

For første gang kommer løbet til Ribe, Viborg og Horsens, og i anledning af sit 600-års jubilæum, slutter Korsør sig også til festen.

Royal Run blev første gang lanceret i 2018 i forbindelse med Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag og har siden, med undtagelse af coronaperioden, haft en fast plads i pinsedagens program.

Arrangementet afholdes af initiativet Bevæg dig for livet, som er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Atletik.

I år satte Royal Run deltagerrekord med hele 95.330 tilmeldte i de fem værtsbyer, og Morten Mølholm Hansen, direktør for Danmarks Idrætsforbund, glæder sig over de nye byers deltagelse. Han understreger, at løbet især er for alle dem, der er nye inden for motion og ønsker at udforske glæden ved at løbe i fællesskab:

“Særligt de mere uerfarne motionister glæder vi os til at vise, at motion kan være sjovt, især hvis den dyrkes i fællesskab," udtalte han på DGI's hjemmeside.