Hvis du har glemt det sidste til julemenuen er du ikke helt på den: Her er de danske supermarkeder, der holder åbent i juledagene

Kasper Rud

1 dag siden

|

24/12/2024
Indland
Foto: Ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: Ricochet64 / Shutterstock.com
Disse butikker holder åbent

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skulle du mangle den sidste ingrediens til julemiddagen, er der ingen grund til at fortvivle.

Flere danske dagligvarekæder holder nemlig åbent i helligdagene, så du stadig kan nå at få fat i fløde, smør eller rødkål i sidste øjeblik.

Hos Salling Group, der driver Netto, Føtex og Bilka, er mange butikker klar til at tage imod kunder i juledagene.

Selv juleaften kan man nå forbi 265 Netto-butikker frem til klokken 15, og de samme steder holder åbent både 1. juledag og 2. juledag fra klokken ni til 22.

Sådan skriver B.T.

Resten af Nettos, Føtex’ og Bilkas supermarkeder holder dog lukket på selve helligdagene.

Du kan finde informationer om din lokale supermarked på deres hjemmesider.

Mange Coop-butikker holder åbent

Hos Coop er situationen nogenlunde den samme.

De fleste 365discount-butikker holder åbent fra klokken otte til 15 juleaftensdag og fra klokken 10 til 21 på 1. juledag, mens der er normale åbningstider 2. juledag.

Derudover er størstedelen af Dagli’ Brugsen-butikkerne også med på vognen, selvom åbningstiderne kan variere fra butik til butik.

"Cirka 340 365discount og 170 Brugsen/Dagli' Brugsen holder åbent hele julen," udtaler Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

Til gengæld må man kigge langt efter en åben Kvickly eller SuperBrugsen i juledagene. De holder nemlig helt lukket.

Vil man handle i Rema 1000, skal man være opmærksom på, at ikke alle kædens 423 butikker er tilgængelige. Der findes ingen samlet liste over, hvor man kan lægge sine indkøb.

"Vores bedste råd er, at kunderne kigger på den lokale Rema 1000s Facebookside for at se, om den har åbent," lyder meldingen fra Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000. 

Mens flere butikker holder åbent i juledagene, er der også supermarkeder, som lukker helt ned på helligdagene.

En hurtig søgning på nettet eller en tur forbi butikkernes egne Facebook-sider kan hjælpe dig godt på vej.