Hvad syntes du om idéen? Kommune indfører fire dages arbejdsuge

Nicolai H

4 uger siden

|

12/12/2024
Indland
Foto: yanishevska/Shutterstock
Foto: yanishevska/Shutterstock
Fra næste år skal ansatte i kommunen kun slæbe sig afsted på arbejde fire dage om ugen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig at kunne tage en ugentlig fridag uden at miste løn – eller at kunne arbejde hjemmefra og tilpasse din arbejdsuge efter dit eget tempo.

For ansatte i Kalundborg Kommune bliver det snart virkelighed.

Fra nytår introducerer kommunen en fire-dages arbejdsuge, hvor medarbejderne selv kan vælge, om de vil holde fri om fredagen mod at arbejde længere de øvrige dage.

En fleksibel løsning

Med den nye ordning får medarbejderne frihed til at planlægge deres tid fra uge til uge. Det betyder, at arbejdet ikke nødvendigvis skal foregå på kontoret fra 9 til 16, og at hjemmearbejdsdage bliver en mulighed.

“Det er en win-win, for det er en ret, jeg har fået som medarbejder. Man føler ikke, man skal være i en kasse, der hedder, at man er her fra 9 til 16. Man kan gøre det ene den ene uge og det andet den anden uge,” forklarer IT-projektleder Charlotte Højlund til TV2 Øst.

Fokus på medarbejdertrivsel

Inspirationen til den nye arbejdsstruktur kommer fra Odsherred Kommune, hvor en lignende ordning allerede har vist sig succesfuld.

Ifølge kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen er målet at gøre Kalundborg Kommune til en mere attraktiv arbejdsplads og samtidig forbedre balancen mellem arbejde og fritid.

Pilotprojekter er allerede i gang i daginstitutioner og ældreområdet, og kommunen overvejer at udbrede ordningen yderligere, hvis den får positive resultater.

Ændringer for borgerne

For borgerne i Kalundborg betyder den nye fleksibilitet dog også en ændring i rådhusets åbningstider. Fremover vil rådhuset være lukket om fredagen, men til gengæld forlænges åbningstiderne fra mandag til torsdag.

Kalundborg er langt fra alene om at eksperimentere med nye arbejdsformer. Kommuner som Gentofte, Esbjerg og Viborg har også indført mere fleksibilitet i arbejdstiden, og tendensen ser ud til at brede sig i hele landet.

For medarbejderne i Kalundborg betyder det nye år en arbejdsuge, der ikke bare handler om timer, men også om muligheder. Måske er fremtidens arbejdsmodel allerede på vej.