Heunicke indrømmer: Vi var ikke godt nok forberedt på coronavirus

Mathias Nielsen

127 uger siden

|

14/06/2022
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sundhedsministeren erkender nu, at man ikke var godt nok forberedt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Meget er blevet sagt og skrevet om covid-19. Virussen, som på meget kort tid lukkede hele verden ned i foråret 2020, har givet de fleste beslutnignstagere rundt om i verden trætte ansigter.

Smitten kom meget hurtigt, hvorfor man ikke kunne forberede det helt store rent sundhedsmæssigt. Den danske regering er af oppositionen blevet kritiseret for alt fra minksagen, nedlukninger og faktisk også for at sige nej til udstyr fra blandt andet Sydkorea i starten af pandemien.

Regeringen har begrundet alle sine beslutninger med at situationen var ny og meget akut. Men nu kommer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med en stor indrømmelse.

Mandag retter Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, en kritik af Sundhedsministeriet – herunder også Sundhedsstyrelsen – og regionerne.

De bliver blandt andet kritiseret for ikke at have haft planer for, hvordan en given pandemi skulle håndteres.

Også selv om det er en del af Sundhedsstyrelsens vejledninger, at regionerne skal have sådanne planer. Denne kritik er sundhedsministeren enig i.

»Danmark var ikke forberedt godt nok på en pandemi med covid-19, da Danmark sammen med resten af verden blev mødt af en ny virus,« skriver Megnus Heunicke ifølge Berlingske og tilføjer:

»Covid-19 krævede en enorm og hurtig omstilling af vores sundhedsvæsen, som vi kan takke vores dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet for.«

Med hensyn til den kommende vinter, hvor man forventer stigende smitte med covid-19 igen, så er Danmark nu bedre forberedt end i 2020, siger Heunicke:

»Vores sundhedsvæsen og samfund er i dag langt bedre forberedt. Blandt andet med lagre med værnemidler, vacciner, test, analysekapacitet til sekvensering og investeringer i forskning og ny vaccineteknologi.«