Her er navnene: Nikolaj Jacobsen har udtaget sin VM-trup

Nicolai H

3 timer siden

|

18/12/2024
Indland
Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
Landsholdstræneren har fundet de spillere, der skal forsøge at hive VM-titlen hjem til Danmark for fjerde gang i streg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Håndboldherrerne er klar til at jagte endnu et verdensmesterskab, når fløjten lyder i januar.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har løftet sløret for den trup, der skal repræsentere Danmark og forsøge at bygge videre på de tre foregående VM-triumfer.

Og selvom det er første VM uden legender som Mikkel Hansen og Niklas Landin, er det stadig en trup fyldt med rutine.

Det skriver Dansk Håndbold.

19 mand udtaget – med plads til en debutant

Ud af de 19 spillere, der er udtaget, har hele 16 allerede prøvet at få VM-guld hængt om halsen. Én spiller kan dog se frem til sin første slutrunde: Emil Bergholt fra Skjern Håndbold.

Landstræneren forklarer, at holdet er sammensat med stor omhu:

“Jeg har sammen med Henrik Kronborg valgt de spillere, vi tror på kan sikre det bedste resultat. Der kunne altid være kommet andre navne i spil, men det her er den trup, som vi mener dækker os bredest ind til at modstå de udfordringer, der kommer,” siger Nikolaj Jacobsen.

Respekt for et tæt program

Med 19 mand udtaget har landstræneren sikret sig fleksibilitet i en intens turnering, der bliver spillerens tredje slutrunde på ét år. Det kræver en klog fordeling af kræfterne:
“Vi tager 19 mand med i respekt for, at det bliver den tredje slutrunde på et år. Derfor skal vi også gerne kunne dosere kræfterne i blandt andet vores træninger,” lyder det fra Jacobsen.

Til åbningskampen kan der maksimalt skrives 18 spillere på holdkortet, mens kun 16 må spille hver kamp.

Danmark åbner VM-turneringen den 14. januar i gruppespillet, hvor modstanderne er Algeriet, Tunesien og Italien. Gruppespillets kampe finder sted i Jyske Bank Boxen, og hvis holdet klarer sig videre, venter mellemrundekampe samme sted, før kvartfinaler og videre kampe rykker til Oslo.

Danmarks VM-trup 2025

Målvogtere:

  • Emil Nielsen, FC Barcelona

  • Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere:

  • Magnus Landin, THW Kiel

  • Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt

  • Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt

  • Johan P. Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Stregspillere:

  • Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

  • Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt

  • Emil Bergholt, Skjern Håndbold

  • Simon Hald, Aalborg Håndbold

Bagspillere:

  • Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

  • Mathias Gidsel, Füchse Berlin

  • Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

  • Mads Mensah Larsen, SG Flensburg-Handewitt

  • Lasse Andersson, Füchse Berlin

  • Jacob Holm, Paris Saint-Germain

  • Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

  • Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt

  • Emil Madsen, THW Kiel