Grundlovsforhøret er afsluttet: Her er detaljerne

Mathias Nielsen

129 uger siden

|

04/07/2022
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Få detaljerne herunder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag klokken 13 startede grundlovsforhøret mod den 22-årige mand, som i går blev anholdt efter det voldsomme skyderi i Field’s. Det fandt sted i Københavns Byret i retssal 60, hvor der er ekstra plads til tilhørende.

Den sigtede startede med at bekræfte sit navn og fødselsdag. Den 22-årige sigtes for manddrab, forsøg på manddrab og overtrædelse af Straffeloven paragraf 192 a, læser anklageren op. Paragraf 192 a handler om overtrædelse af våbenlovgivingen.

Ifølge sigtelsen var den 22-årige i besiddelse af en skarpladt riffel, som han brugte ved angrebet. Dommeren valgte at nedlægge navneforbud vedrørende sigtedes navn, adresse og stilling. Ligeledes er alle forudrettede personer også omfattet af det.

Dommeren valgte at lukke døren undervejs, da sagen er meget omfattende og ikke helt klarlagt endnu, lød det. Da dørene skulle lukkes og medierne dermed skulle gå ud, var det stadig uvist, hvordan den sigtede forholder sig til sigtelsen.

Det ville man ikke gøre i et offentligt retsmøde, lød det. Det er dermed uvist, om den 22-årige kan erkende sigtelserne imod ham, eller om han nægter sig skyldig.

OPDATERING: Retten har besluttet, at manden varetægtsfængsles på psykiatrisk afdeling i foreløbigt 24 dage. Desuden skal han mentalundersøges.