Gør det inden den 1. oktober: Der er 25.000 kroner på spil

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

06/09/2024
Indland
Foto: aof3061/Shutterstock
Foto: aof3061/Shutterstock
Med titlen følger også 25.000 kroner.

Dagens topnyheder

Arbejder din lokale badmintonklub for at få flere piger med i foreningslivet?

Har basketballklubben fået flere socialt udsatte på træningsbanen?

Eller tager de frivillige ildsjæle i håndboldklubben socialt ansvar i lokalområdet?

Så kan du indstille dem til Årets Idrætsforening, der i år uddeles for 21. gang.

Med titlen følger også 25.000 kroner.

Sådan skriver Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen i en pressemeddelelse.

”I København har vi mange idrætsforeninger, der gør en helt særlig indsats for byens idrætsliv og for at få flere københavnere uanset baggrund og alder med i forskellige idrætsfællesskaber. Det skal vi fejre, for det er godt for både vores fysiske og mentale helbred. Forhåbentligt vil mange indstille de foreninger, som, de mener, fortjener prisen,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Alle kan indsende deres begrundede forslag til af0x@kk.dk. Skriv ”Årets Idrætsforening 2024” i emnefeltet. Der er frist for nomineringer den 1. oktober 2024.

Kåringen af vinderen finder sted tirsdag den 3. december til Københavns Kommune og Team Copenhagens fælles arrangement Årets Idrætsfest.

Sidste år løb Mills Club – Skate & Event med prisen blandt andet på grund af deres arbejde med at skabe et inkluderende, udviklende og positivt socialt netværk for børn og unge samt at udbrede rullesporten.

”En sejr er ikke blot en anerkendelse af vores indsats, men det viser også andre, at man kan dyrke foreningsånden i forskellige former. Vi værdsætter bevægelse i alle aspekter - fra seriøse elitesportsfolk til dem, der bruger det som kreativt udtryk og inkluderer personer i alle aldre og med forskellige personligheder,” sagde Bonny Madsen, der er stifter og bestyrelsesmedlem i Mills Club – Skate & Event, da de vandt Årets Idrætsforening 2023.

De seneste fem års vindere af prisen

  • 2023: Mills Club – Skate & Event

  • 2022: Krumspring

  • 2021: Copenhagen Beachvolley

  • 2020: Amager SK

  • 2019: Ørestad IF og Idræt i Dagtimerne