Godt nyt til disse danskere: Så meget stiger lønnen

Emil Martesen

84 uger siden

|

14/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu er der godt nyt til disse danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En lang række danskere kan se frem til endnu flere penge mellem hænderne. 

Det sker i kølvandet på et stort flertal blandt både tandklinikassistenterne og klinikejerne, der har stemt ja til en ny 2-årig overenskomstaftale mellem HK Privat og Tandlægeforeningen. 

Og det falder på mange måder på et tørt sted, i en tid, hvor danskerne unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen. 

Men nu kan landets privatansatte tandklinikassistenter endelig ånde lettet op. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse

Knap 77 procent af tandklinikassistenterne organiseret af HK Privat har nemlig stemt ja til aftalen, mens 86 procent af klinikejerne under Tandlægeforeningen ligeledes har stemt for. Blandt tandklinikassistenterne endte stemmeprocenten på 72,8 procent. 

Tandlægeforeningen står uden for Dansk Arbejdsgiverforening, og HK Privats forhandlinger med dem er derfor ikke en del af det mæglingsforslag, der onsdag i denne uge blev stemt igennem. Derfor har afstemningen blandt Tandlægeforeningens medlemmer kørt selvstændigt.

Næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen, lægger heller ikke skjul på hendes glæde: 

“Vi har ventet resultatet med spænding, fordi vores ellers gode aftale med Tandlægeforeningen blev forkastet af klinikejerne ved overenskomstfornyelsen i 2020. Vi har lavet en rigtig god aftale denne gang, der blandt andet sikrer alle vores medlemmer nogle pæne og tiltrængte lønstigninger og en række forbedringer derudover. Derfor er jeg både glad for og lettet over, at den nu altså er sikret, og trådt i kraft”, siger hun.

Aftalen sikrer blandt andet et løft af mindstesatserne på 1.458 kroner om måneden i overenskomstperioden. Derudover venter der i år en omfordeling af pension, så arbejdsgiver hæver indbetalingen med 2 procent, og klinikassistenternes eget bidrag sænkes tilsvarende. 

Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen desuden fra 7 til 9 procent.

Hvor det i nogle andre overenskomster er muligt for arbejdsgiver at modregne mindstelønstigningerne i de personlige tillæg, er det ikke tilfældet i overenskomsten mellem HK Privat og Tandlægeforeningen. Dermed har tandklinikassistenterne en solid bund at stå på, når de som mange andre grupper selv forhandler mere hjem i lønposen lokalt.

Det indeholder overenskomsten blandt andet: 

  • Alle tandklinikassistenter får i overenskomstperioden en lønforhøjelse på 1458 kroner om måneden. 737 kroner om måneden pr. 1. april 2023 og en yderligere stigning på 721 kroner om måneden pr. 1. april 2024. Stigningen kan ikke modregnes i de personlige tillæg, som forhandles lokalt.

  • 11 procent i arbejdsgiverindbetalt pension pr. 1. juni 2023. Samtidig sænkes tandklinikassistenternes egen pensionsindbetaling fra 4,5 til 2,5 procent

  • Arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen stiger fra 7 til 9 procent pr. 1. marts 2024

  • Elevlønnen stiger med 4,5 procent pr. 1. april 2023 og 3,5 procent pr. 1. april 2024

  • 4 ugers ekstra barsel med løn øremærket den anden forælder. Derudover ændres barselsbestemmelsen til at følge den nye barselslov, og pensionsbidraget under barsel forhøjes

  • Tillidsrepræsentanter får bedre muligheder for at hjælpe kolleger ved lokale lønforhandlinger. Blandt andet ved at kunne få indblik i tandklinikkens økonomi

Mulighed for uddannelsesrepræsentant. Uddannelsesrepræsentantens opgave er at bistå og rådgive om efter- og videreuddannelse i virksomheden

Overenskomsten er 2-årig, og løber fra 1. marts 2023 til 1. marts 2025.