Godt nyt til disse danskere: Elselskab udbetaler flere penge end nogensinde før

Kamille Isaksen

2 dage siden

|

18/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pengene kommer ind på kontoen i februar måned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danske familier oplever i øjeblikket, at budgettet er presset, efter at priserne på stort set alt er steget markant over de seneste år.

Det betyder, at selv de små dagligdags luksusgoder må nedprioriteres, og særligt streamingtjenester og dyrere fødevarer som kød er blandt de ting, der bliver skåret fra.

Men hvad gør man, når film og serier ikke længere er en fast del af hverdagen?

Heldigvis er mange stadig aktive i klubber og foreninger, og for denne gruppe danskere er der nu gode nyheder.

Skiftet mod et mere elektrificeret samfund betyder blandt andet, at høje benzinudgifter bliver skiftet ud med en post på elregningen.

Det er blandt årsagerne til, at FynskSupport i år kan uddele 1,8 millioner kr. til de mere end 700 fynske klubber og foreninger, der er med i ordningen.

"Danskerne – og også fynboerne – bruger mere strøm end tidligere, og det forventer vi vil fortsætte. Energibranchen meldte ud i starten af januar, at forbruget af strøm var rekordhøjt i 2024 med en forøgelse på 9% i de danske husholdninger sammenlignet med 2023. Og når mange fynboer så er kunder hos FynskSupport, kommer det lokalsamfundet til gode," fortæller Finn Andersen, der er kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Rekordudbetalingen har intet med elprisen at gøre

Når man hører, at strømforbruget er steget, og der er kommet ekstra penge ind til FynskSupport, er det måske nærliggende at tænke, at det nok skyldes høje elpriser. Men elprisen har ikke noget med udbetalingsbeløbet at gøre:

"Med FynskSupport støtter man gennem sit elforbrug uden at betale ekstra for det. Energi Fyn giver 2 øre til en klub eller forening for hver kWh, elkunden forbruger – eller 6 øre pr. m3 for en gasaftale. Hele støtten bliver betalt af Energi Fyn," fortæller Finn Andersen og uddyber: 

"Har du FynskSupportEl, er det med andre ord lige meget, om du steger frikadeller, vasker tøj eller lader elbilen kl. 17, hvor elprisen oftest er højest, eller om du står op og gør det kl. 1 om natten, hvor du måske kan være heldig, at elprisen nærmer sig 0 kr. Du støtter din forening med 2 øre pr. kWh, uanset hvornår og til hvilken elpris du bruger strøm."

Støtten giver værdi til det lokale fællesskab

En af de klubber, der kan se frem til at få udbetalt en del af de i alt 1,8 millioner kr. fra FynskSupport, er Ubberud IF.

De har været med i ordningen i mange år, og i de seneste otte af dem, har FynskSupport tilført knap 60.000 kr. i klubkassen.

Som John Marker-Pedersen fortæller på vegne af klubben, giver støtten dem mulighed for at arrangere aktiviteter, der styrker det sociale sammenhold, hvilket de blandt andet har gjort i 2024.

"Vi har simpelthen støttet vores ungdom i fodboldafdelingen med ture og andre sociale arrangementer gennem hele året. Og det har både været til glæde for piger og drenge. Det sociale, "den 3. halvleg", er noget af det vigtigste, når man går til sport," siger han.