Godt nyt til alle vegetarer: Danske supermarkeder begynder nu at sælge vegansk hakkekød

Kasper Rasmussen

366 uger siden

|

12/12/2017
Indland
Foto: Polfoto/Jacob Waage (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Jacob Waage (arkivfoto)
Nu er godt nyt for alle vegetarer - snart kan du købe vegansk kød i danske supermarkeder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efterspørgslen på veganske og vegetariske produkter stiger, og nu er der godt nyt for alle vegetarer.

Danske forbrugere kan i det nye år købe plantefars som alternativ til hakkekød i Netto, Bilka og Føtex.

I 2018 vil nemlig du i samtlige af Dansk Supermarkeds 600 butikker kunne købe en vegansk plantefars ved navn Naturli'Hakket.

Det skriver Politiken

Naturli'Hakket er en plantefars, der skal udgøre et alternativ til hakkekød for vegetarer og veganere.

Produktet er udelukkende produceret af planter som hvede, soja, rødbede, kokosolie, mandler, tomater og karljohansvampe. Det give den samme struktur af protein, farve og smag som hakkekød af kød.

Kødet indeholder en række tilsætningsstoffer, der skal holde farsen stabilt.

Generalsekretær i dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl hilser produktet velkommen med begejstring.

- Det er i vores øjne en verdenssensation, siger han til Politiken og fortsætter: 

- Det her er det første produkt i verden, der kombinerer, at forbrugerne kan bruge produktet ligesom kødfars med en høj tilgængelighed og en pris på linje med konventionelt hakkekød. Det er meget unikt, fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl. 

Han oplyser, at han endnu ikke selv har smagt produktet endnu.

Bag produktet står Aarhus-firmaet Naturli', der ejes af den norske fødevarekoncern Orkla.

Ny forskning: Halvdelen af jordens befolkning tror på rumvæsner