God grund til bekymring: Hvad gør I nu, Mette Frederiksen?

Nicolai H

5 uger siden

|

11/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De seneste tal lover ikke godt for statsministeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For første gang siden regeringsdannelsen i december 2022 står SVM-regeringen over for en historisk lav opbakning.

En dugfrisk Voxmeter-måling foretaget for Ritzau viser, at regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sammen ville få blot 33,1 procent af stemmerne, hvis danskerne skulle til valg nu. Det svarer til kun 59 mandater i Folketinget – et fald på hele 30 mandater siden det seneste valg, hvor de samlede stemmer for partierne lå på 50,1 procent.

Det skriver B.T.

Særlig skidt for Soc.Dem.

Socialdemokratiet fører an i tilbagegangen med en markant faldende opbakning til 19,2 procent, mens Venstre må nøjes med 9,9 procent. Moderaterne, der har været hårdt ramt af intern uro på det seneste, står også i modvind med en opbakning på 4,0 procent.

Den samlede tilbagegang for regeringen kan derfor være svær at ignorere, især når SF står til fremgang og nu er oppe på 16,3 procent – hvilket gør partiet til Folketingets næststørste ifølge målingen.

Mens Socialdemokratiet har tabt 8,3 procentpoint i opbakning siden sidste valg, har SF næsten i præcis samme størrelsesorden øget sin andel med 8 procentpoint.

Den røde blok, bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, kan nu tælles til præcis 50,0 procent af stemmerne og 89 mandater, hvilket efterlader SVM-regeringen med en skrøbelig position.

Med både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne i en styrket position, placerer målingen Liberal Alliance som Folketingets tredjestørste parti med 13,9 procent, efterfulgt af Danmarksdemokraterne med 11,1 procent.

Målingen, baseret på interviews med 1002 repræsentativt udvalgte personer i begyndelsen af november, understreger en tydelig tendens: Danskerne er ikke længere tilfredse med regeringspartiernes kurs.