Indbrud er en ubehagelig og invasiv oplevelse, som mange danskere frygter.
Uanset hvor mange sikkerhedsforanstaltninger vi tager, er tanken om, at en fremmed kan bryde ind i vores hjem, altid til stede.
For indbrudstyve handler det ofte om at finde den nemmeste vej ind – og ikke mindst den hurtigste vej ud.
Men hvad er det, der får en erfaren tyv til at vælge ét hus frem for et andet? Svaret kan overraske.
Kim Jorge Hansen er en tidligere indbrudstyv med tusindvis af indbrud på samvittigheden, og han har mange års erfaring med at finde de svageste led i et hus’ sikkerhed.
I dokumentarserien 'Indbrud på bestilling', som undersøger hælermarkedet, afslører han, hvordan han som ung begik over 5000 indbrud.
Men på trods af sin ekspertise og metoder var der én bestemt ting, der ofte fik ham til at vende om og vælge et andet hus.
Sådan skriver TV 2 Kosmopol.
Forberedelsen er nøglen
Som professionel indbrudstyv handlede meget af Kims succes om planlægning.
Før et indbrud undersøgte han nøje familiens rutiner, fulgte deres dagligdag og fandt de tidspunkter, hvor huset stod tomt.
Den grundige research gav ham den nødvendige ro til at arbejde hurtigt og effektivt uden risiko for at blive forstyrret.
Selv skiltet fra Nabohjælp, som han ofte bemærkede på villaveje, skræmte ham sjældent. Kun hvis det var placeret synligt og signalerede, at naboerne holdt øje, tog han sine forholdsregler.
Til manges overraskelse understregede Kim også, at hunde ikke bekymrer ham, når han skal bryde ind i et hus.
Men på trods af sin frygtløshed over for kæledyr og overvågning var der én ting, der fik ham til at tøve.
Særligt én ting er afgørende
Da Kim Jorge Hansen ankom til et parcelhus i Lyngby sammen med TV 2 Kosmopol, var det ikke overvågningskameraer eller naboskiltning, der tiltrak hans opmærksomhed.
I stedet var det især husets vinduer, der blev afgørende for, om han ville have begået et indbrud der eller ej.
Husets vinduer var af plastik, og det var et klart signal til Kim: "Jeg ville aldrig have valgt dette hus," siger han uden tøven.
Plastikvinduer er nemlig langt mere besværlige og støjende at bryde op end trævinduer. "
Kobenet glider på plastikken, og det larmer meget mere, når du forsøger at bryde dem op," forklarer han. Trævinduer derimod er langt lettere at arbejde med. Her kan kobenet hurtigt få fat, og gamle vinduer har ofte kun en enkelt haspe, der nemt kan åbnes.
For Kim var tiden afgørende. Han vidste, at han havde få minutter, før risikoen for at blive opdaget steg, og derfor kunne et plastikvindue betyde forskellen mellem at begå et indbrud eller vende om.
