Fra i dag bliver det alvor: Så vanvittigt dyr bliver elprisen

Emil Martesen

106 uger siden

|

09/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Elprisen vender igen, igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en tid hvor danskerne kæmper med at få enderne til at hænge sammen, skal de nu forholde sig til endnu dyrere priser. 

Prisen vil fredag nemlig ramme det højeste niveau i omkring to måneder. 

Gennemsnittet i løbet af dagen vil ifølge den nordiske elbørs Nord Pool være cirka tre kroner per kilowatt-time. 

Ifølge TV 2, der har talt med seniorøkonom hos Energinet, Jim Vilsson, er den største årsag til stigningen en cocktail mellem det kolde og vinterlige vejr. 

Men øjnene skal også rettes mod resten af Europa: 

“I Danmark har vi ikke så meget elvarme, men det har de i for eksempel Norge og Sverige, og der bruger de meget strøm lige nu, hvor vi er kommet ind i en kold periode”, udtaler Jim Vilsson til TV 2. 

Derfor vil det altså blive sværere at styre uden om de høje priser, da den ikke kommer til at svinge lige så meget som normalt. 

Slutteligt udtaler Jim Vilsson, at man bør flytte sit forbrug til de billigere timer, fordi man heller ikke i næste uge skal forvente, at det bliver billigere. 

Vejret ser ud til at fortsætte i samme stime en rum tid endnu, hvorfor det altså fortsætter med at være koldt og vinterligt - og hvorfor prisen derfor vil være cirka det samme. 

Danskernes livrem ser derfor ikke ud til at blive løsnet endnu, og det er altås for tidligt at ånde lettet op.