Når man i dag hører om vikingernes plyndringstogter, ledes tankerne straks hen på krigeriske mænd, der kæmpede for at skaffe mad og ejendele til deres familier. Alt imens kvinderne gik derhjemme og passede børnene.
Men den lærdom kan vi godt glemme alt om, skriver noske Dagbladet.
Et nyt studie publiceret i American Journal of Physical Anthropology viser nemlig, at det ikke kun var mænd, som drog ud på de berygtede vikingetogter. Også kvinder var at finde med sværd og økse i hånden på vej mod at hærge den kommende landsby.
Den nye viden stammer fra et skelet fundet tilbage i 1800-tallet. Dengang var man overbevist om, at skelettet stammede fra en mand, fordi der i graven lå flere våben fra vikingetiden, en rustning og to heste. Typiske kendetegn for en mandegrav. Mente forskerne dengang.
Men de seneste DNA-undersøgelser af skelettet, som vurderes at stamme fra omkring år 1000, viser, at der ikke var tale om en mand, men derimod en kvinde. En kvindelig kriger, der tog ud på vikingetogter.
Efter at have slået fast, at der var tale om kvinde begravet ved siden af våben og ikke smykker og tøj, som forskerne normalt forbinder med en kvindes grav i vikingetiden, er forskerne overbeviste om, at kvinden var kriger i vikingetiden.
- Det er den første formelle og genetiske bekræftelse på, at det er en kvindelig vikingekriger, siger Mattias Jakobsson, der er professor ved universitet i Uppsala.
Men kvinden var ikke en hvilken som helst kriger. Hvis forskerne ikke tager fejl, styrede kvinden den strategiske og taktiske planlægning af vikingetogterne.
- Skriftlige kilder nævner nogle gange kvindelige krigere, men dette er første gang, vi har fundet overbevisende arkæologiske beviser på, at de har eksisteret, siger professor ved Uppsala Universitet, Niel Price.
Det er dog ikke første gang, at arkæologer finder kvindelige vikingekrigere. Udgravninger i Norge har også bevist, at kvinderne kæmpede i vikingetiden.
