Forbud mod at køre over Storebæltsbroen

Mathias Nielsen

159 uger siden

|

30/11/2021
Indland
Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix.
Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix.
Et nyt forbud skal forhindre uheld på Storebæltsbroen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man kører over en hvilken som helst bro i Danmark, så er der altid en vindpose, så man kan se, hvor vinden kommer fra samt graden af voldsomhed.

På Storebælstbroen har man i både vest- og østlig retning såkaldte informationsskærme, hvor der typisk står tips til betaling, vejrforhold etc.

Har man kørt over Storebæltsboren før, så har man med stor sandsynlighed også set teksten “kørsel med vindfølsomme køretøjer frarådes”.

Selvom denne anbefaling slåes op, vælger mange bilister med vindfølsomme køretøjer alligevel at passere.

Det fører til flere færdselsuheld om året, hvilket selvsagt er en besværlig opgave for redningspersonale.

For at komme dette til livs, vil man nu rykke det fra anbefaling til et decideret forbud. Det erfarer Ekstra Bladet.

“Vi ændrer nu vores tidligere anbefaling om at fraråde vindfølsomme køretøjer at passere Storebælt i kraftig blæst til et forbud. Der er altså ikke længere tale om en anbefaling, men at Sund & Bælt som ejer af Storebæltsbroen har forbudt færdslen med disse køretøjer,” lyder det fra Sund & Bælt. 

Det vil altså ikke længere være op til den enkelte at vurdere, om en passage er forsavrlig eller ej, hvis det står til ejeren af Storebæltsbroen.

“Vi oplever desværre, at rigtig mange chauffører med f.eks. en tom trailer eller en tom sættevogn på lastbilen kører ud på broen, selvom vi fraråder det. Det kan have store konsekvenser for de øvrige trafikanter, hvis ens køretøj vælter - og dermed spærrer for den øvrige trafik. Det vil vi gerne lave om på,” siger Kim Agersø Nielsen, chef for vejanlæg i Sund & Bælt.

Man vil via kampagner og meddelelser til især transportsektoren informere om det nye tiltag, som blandt andet rammer høje trailere, lastbiler uden eller med let last samt påhængsvogne til lastbiler og i nogle tilfælde også campingvogne.