Florerende rygter: Nu taler Jonas Vingegaard ud

Jesper Bengtson

87 uger siden

|

22/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu taler den danske cykelstjerne ud om de rygter, der florerede efter Tour-triumfen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er omtrent ni måneder siden, at Jonas Vingegaard vandt verdens største cykelløb.

I kølvandet på den historiske Tour-triumf var der en masse spekulationer omkring, hvor danskerens mentale helbred befandt sig.

Efter den store sejr ved verdens største cykelløb valgte danskeren at trække sig fra rampelyset i et par måneder, før han skulle køre Lombardiet Rundt.

Det var ikke noget, der faldt i god jord hos mange cykelfans, der mente, at Tour-vinderen burde køre flere løb.

Og da der ikke kom nogen melding fra hovedpersonen eller hans hold, gik der rygter om, at danskeren fejlede noget.

Men sådan forholdt det sig ikke, fortæller Jonas Vingegaard nu:

“Det var overhovedet ikke tilfældet. Men hvis ikke man viser sig selv, kan der hurtigt komme historier”, lyder det fra Jonas Vingegaard.

Men de rygter, der har floreret, er ikke noget, der påvirker danskeren:

“Det rører mig ikke. Jeg er egentlig lidt ligeglad med det, så længe jeg bare gør, hvad der er rigtigt for mig, så er det fint med mig”, udtaler han.

Jonas Vingegaard deltog heller ikke for Danmark ved VM i Australien, hvilket blandt andet fik Bjarne Riis til at reagere og udtale, at danskeren skulle ‘til at få noget hår på brystet’.

Om Jonas Vingegaard kan gentage sidste års gigantiske succes må tiden vise.

Danskeren overvejer at skifte sin nuværende adresse i Glyngøre ud med en udenlandsk en af slagsen.