Familien er i chok: Dansk musiker død i tragisk ulykke

Henrik Rothenbücher

93 uger siden

|

11/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den 45-årige musiker er død i en tragisk ulykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Trommeslageren i thrash metal-bandet Artillery, Josua Lander Madsen, mistede livet onsdag aften efter at være blevet påkørt af en bus. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ulykken fandt sted på den mørke landevej Snubbekorsvej i Taastrup, hvor Josua Lander Madsen var på vej hjem til fods efter at have øvet med bandet. Pludselig blev han påkørt af en bus.

Josua Lander Madsens mor, Joan Junggren, fortalte til Sjællandske Nyheder, at familien og hun selv er knuste over sønnens pludselige død.

"Beskeden om ulykken fik jeg af to politibetjente klokken 2 om natten. Jeg blev så chokeret, og min datter og svigersøn kom. Det var en stor sorg at fortælle det til mit barnebarn (den afdødes søn, red.)," fortalte Joan Junggren.

Josua Lander Madsen efterlader sig en 14-årig søn, som har delt en foto-collage med billeder af sin far til det lokale medie og skrevet:

"Sov godt, far. Det har været nogle gode 14 år med dig. Jeg ønskede ikke, at du skulle gå så tidligt, men det er sådan livet er. Du er/var mit alt, den jeg elskede højst. Hvil i fred."

Josua Lander Madsen blev 45 år gammel.