Milliarder skal findes til forsvaret i de kommende år, men hvordan de skal finansieres, er fortsat et åbent spørgsmål.
En ny måling viser, at danskerne langt fra er enige i idéen om at hæve skatterne for at betale regningen.
Det skriver B.T.
Klar modstand mod skattestigning
Ifølge en ny meningsmåling fra Norstat for den liberale tænketank CEPOS er opbakningen til en såkaldt krigsskat minimal. Kun 16 procent af de adspurgte mener, at højere skatter er den rigtige løsning til at finansiere forsvarsbudgettet.
Blandt de alternative løsninger mener 22 procent, at der bør findes besparelser i den offentlige sektor, mens 43 procent peger på at bruge de ubrugte midler i statskassen, det såkaldte økonomiske råderum.
CEPOS' cheføkonom, Mia Amalie Holstein, ser resultatet som en klar tilkendegivelse:
"Det er meget positivt, at et stort flertal af danskerne afviser en krigsskat. I en tid med stor usikkerhed er det afgørende, at vi ikke tyer til finansieringsløsninger, der reducerer vækst og velstand."
Fordelingen mellem vælgerne
Målingen viser en tydelig skillelinje mellem de politiske fløje. Vælgerne på venstrefløjen foretrækker at bruge de ubrugte midler i statskassen, mens deres næstbedste bud er en krigsskat. På den borgerlige fløj er modstanden mod en skattestigning markant større, og her foretrækkes besparelser og effektiviseringer frem for at tage fra statens reserver.
Mia Amalie Holstein vurderer, at danskerne har forstået, hvilke alternativer der er på bordet:
"Forsvarsudgifterne kan finansieres gennem ubrugte midler i statskassen eller ved at styrke dansk økonomi strukturelt gennem besparelser og effektiviseringer i det offentlige. Og det ser danskerne ud til at have forstået.
