Er du en af de uheldige? Prisstigning på vej til hundredtusindvis af danskere

Nicolai H

4 uger siden

|

20/11/2024
Indland
Foto: Andrzej Rostek/Shutterstock
Foto: Andrzej Rostek/Shutterstock
Fra næste år skal en stor håndfuld danskere gøre sig klar på at skulle af med flere penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Måske det snart var på tide at anskaffe sig en bil, eller hive stålhesten frem fra gemmerne i garagen.

Fra den 19. januar 2025 bliver det dyrere at tage bussen, toget og metroen på Sjælland, Lolland, Falster og Møn – især hvis du kun skal rejse kort.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Din Offentlige Transport (DOT), som har annonceret deres årlige prisjusteringer.

Korte ture bliver dyrere

DOT – et samarbejde mellem Movia, Metroselskabet og DSB – forklarer, at justeringerne skal "harmonisere priserne på tværs af billetprodukter og dække omkostninger." Samlet set stiger priserne med 3,6 procent, men ændringerne rammer kortere rejser hårdest.

Her er de vigtigste ændringer:

  • Enkeltbilletter: Ingen større ændringer. En billet til fire zoner falder fra 40 kroner til 38 kroner.

  • Rejsekort: Prisen på korte ture stiger. To-zoners og tre-zoners rejser stiger med 1,50 kroner til henholdsvis 22 kroner og 28 kroner. Fire-zoners rejser stiger med to kroner til 36 kroner. Længere rejser forbliver uændrede.

  • Pendlerkort: Korte pendlerkort til to eller tre zoner stiger med henholdsvis 15 kroner og 30 kroner. Prisen på øvrige pendlerkort ændres ikke.

  • Pensionistkort: Et tre-zoners kort med tre måneders gyldighed stiger med 30 kroner, mens et kort til én storzone stiger med 40 kroner for samme periode.

  • Cykelbillet i metroen: Prisen stiger fra 14 til 15 kroner.

  • City Pass: 24-timers City Pass Small stiger med 10 kroner, mens City Pass Large stiger med 20 kroner. Priserne for 2-5-dages City Pass forbliver uændrede.

En anden bemærkelsesværdig ændring er, at prisforskellen mellem enkeltbilletter og Rejsekort reduceres til kun to kroner, uanset rejsens længde. I dag varierer forskellen afhængigt af, hvor langt du rejser.

På trods af de generelle stigninger er der ingen prisændringer på mellemlange og lange rejser. Og ifølge DOT er det godt nyt, at justeringerne ikke blev værre.

Så hvis du er en af de mange, der ofte tager korte ture med offentlig transport, kan det være tid til at overveje, hvordan de nye priser vil påvirke din hverdag – eller måske genoverveje cyklen som et billigere alternativ.