Efterlyst 13-årig er fundet: "Hun er i god behold"

Mathias Nielsen

137 uger siden

|

04/05/2022
Indland
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Pigen havde været forsvundet siden fredag morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste fredag kunne Københavns politi meddele, at man efterlyste en 13-årig pige fra Amager. Pigen var ikke mødt op i skole selvom hun havde forladt hjemmet om morgenen.

Heldigvis har belgisk politi tirsdag aften omkring klokken 20:00 fundet pigen, og flere dages efterforskning kunne nu afsluttes. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

”Vi har fra et tidligt tidspunkt set mod udlandet, fordi der var en række indikationer på, at hun havde forladt landet og var i god behold. Det fik vi heldigvis bekræftet her til aften, da vi i tæt samarbejde med vores belgiske kolleger kunne spore pigens lokation til et lokaltog,” siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling. 

Der har ikke overraskende været stor interesse fra offentligheden i forbindelse med efterforskningen. Der har dog været flere hensyn, som har resulteret i begrænset information fra politiets side af.

”I en efterforskning som denne kan det være ødelæggende, hvis vi for tidligt lægger os fast på ét spor – både i vores efterforskning og i det, som vi fortæller offentligheden om vores fremskridt. Derfor håber jeg på forståelse for, at det har været nødvendigt at holde efterforskningskortene meget tæt i denne sag,” siger Brian Belling og tilføjer, at man endnu ikke har det fulde overblik over hændelsesforløbet.

Den 19-årige mand, som den 13-årige opholdt sig med, er anholdt af belgisk politi, og nu fortsætter efterforskningen med at få klarlagt sagens nærmere omstændigheder.

Københavns politi kan derfor ikke sige mere på nuværende tidspunkt, men opfordrer alle medier og andre, der har delt billeder af den 13-årige om at slette dem igen.