De sociale medier er ikke kun et fremragende redskab til at holde kontakt med sine nærmeste, det er også en fremragende metode til at finde savnede personer.
Sidstnævnte er det som Mette Andersen forsøger at finde, i det hun håber, at Facebook kan hjælpe hende med at finde faren til hendes 11-årige søn. Opslaget er af en lidt anderledes karakter, end man normalt finder på Facebook, da Mette meget modigt udleverer intime detaljer i sit liv.
For 11 år siden fik Mette nemlig en søn, men der var ingen far ved fødslen. Det skyldes, at graviditeten ikke var planlagt, idet, at Mette havde haft et one-night-stand med en lastbilchauffør knap et år forinden.
Det er denne mand, som Mette nu forsøger at finde via Facebook, da hun gerne vil give sin 11-årige søn en far, og samtidig fortælle den 40-45-årige lastbilchauffør, at han har en søn.
“Jeg fik en søn for 11 år siden. Det var en engangsaffære med en lastbilchauffør fra Jylland, som kørte langt fra Jylland til Odense, nærmere beskevet Ejlstrup, hvor jeg dengang boede i et rækkehus,” lyder det fra Mette i sit opslag, inden hun fortsætter:
“I dag ved han ikke, at vores møde skabte min i dag 11-årige søn. Vi ville så gerne have kontakt til den far. Så del gerne i Jylland. På forhånd tak, da min søn så gerne vil finde sin far,” skriver Mette.
Sønnen har spurgt til faren
For at gøre en kort historie lang, så var Mette i en alder af 35 år kommet ud af et forhold, da hendes partner havde været hende utro. Hun kom i besiddelse af et telefonnummer, hvor hun fik fat i en lastbilchauffør, og efter at de havde snakket sammen, kom han på besøg.
Da samlejet var afsluttet, fortalte lastbilchaufføren, at kondomet var sprunget, da han tog det af. De tænkte ikke videre over dette, og kort tid efter, fandt Mette igen sammen med den kæreste, som hun havde brudt med inden mødet med lastbilchaufføren.
Da Mette fandt ud af, at hun var blevet gravid, troede hun, at det var kærestens barn. Ved fødslen kunne hun dog med det samme se, at barnet ikke lignede kæresten, men i stedet lastbilchaufføren, og de valgte derfor at få lavet en faderskabstest, der afslørede, at kæresten ikke var faren.
Kæresten accepterede det dengang og valgte at være ‘far’ til drengen, men da han ikke var en god far, og nu ikke har været en del af familien i mange år, har Mettes søn ofte spurgt ind til sin biologiske far.
Derfor har Mette nu valgt at lede efter den lastbilchauffør, som gjorde hende gravid tilbage i 2007.
Det ved Mette om lastbilchaufføren
Det er ikke mange informationer, som Mette har omkring den lastbilchauffør, som er far til hendes søn. Hun forsøger dog alligevel at komme med så mange detaljer som muligt, så hendes søn kan møde sin biologiske far, hvis han altså er interesseret.
Tilbage i 2007 var han lastbilchauffør, og han har været mellem 28-33 år, så i dag vil være han formentligt være mellem 40 til 45 år gammel. Mette mener, at lastbilchaufføren hedder Henrik, men hun er ikke helt sikker.
De mødte hinanden på træfpunktet (Telefonchat) som i dag kendes som 90-nummer.
Af fysiske kendetegn beskriver Mette ‘Henrik’ som værende knap så høj. Han var mørkhåret med lidt bølger i nakken. Han var meget syg som barn, og ked af det, fordi han synes det var synd for hans mor. Han var almindelig og tæt af bygning. Han skulle angiveligt have kørt i Randers-området, men hun kender desværre ikke til hvilket firma eller hvilket mærke lastbilen var.
Mette er ganske klar over, at det ikke er sikkert, at ‘Henrik’ ønsker at have noget med sin 11-årige søn at gøre, og det har hun også forståelse for. Hun ønsker dog at tage chancen, så hendes søn har mulighed for at kende sin biologiske far og sit bagland.
Skulle du tilfældigvis være denne lastbilchauffør eller kender du chaufføren, som der er tale om, så kan du kontakte hende på Facebook. Evt. via opslaget længere oppe i denne artikel.