Efter politibesøg i corona-åben butik: Nu har Mai Manniche fundet lykken

Henrik Rothenbücher

205 uger siden

|

14/01/2021
Indland
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Smykkedesigneren Mai Manniche er kommet i et forhold. Det afslører hendes status på Facebook.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Smykkedesigneren Mai Manniche har i den grad formået at få sig selv i medierne i løbet af det seneste års tid. Årsagerne har været mange, da designeren både talte åbent omkring en date med Thomas Blachman og sidenhen omkring sin skepsis omkring coronavirussen.

Efter nytår meldte Mai Manniche nemlig ud, at hun har valgt at holde åbent i sin butik JewlsCph i Aarhus på trods af, at detailhandlen er beordret lukket af regeringen.

Nu har Mai Manniche endnu en gang fundet vej til spaltepladserne i medierne, hvor hun kan fortælle, at hun har fået sig en kæreste.

Torsdag dukkede det op i Facebook-feedet hos folk der er venner med Mai Manniche, at hun er kommet i et forhold, og det forhold har hun bekræftet i en SMS til mediet B.T.

Hun fortæller til B.T, at det er dejligt, og at kæresten er fra Aarhus, hvor hun selv ofte opholder sig på grund af sin smykkeforretning.

Manden havde taget kontakt til Manniche via Instagram, og her valgte hun altså at takke ja til en date, og nu er de så blevet kærester.

Hvem Mai Manniche har fundet sammen med, vil hun dog ikke ud med.