Efter mystik: Casper Christensen og forsidefrue gør det nu officielt

Jesper Bengtson

91 uger siden

|

23/03/2023
Indland
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
De har længe holdt noget hemmeligt, men nu er det slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den nu tidligere forsidefrue Sarah Louise Christiansen og komikeren Casper Christensen er færdige med at holde det hemmeligt.

Nu løfter de nemlig sløret for, hvad de har holdt skjult så længe.

Det seneste års tid har de to nemlig samarbejdet om et projekt, og Sarah Louise kan slet ikke få armene ned over det: 

“Jeg har det, som lige inden vognen slippes oppe på toppen af en rutchebane. Forventningen og nervøsiteten er overvældende, og samtidig glæder jeg mig”, skriver hun på et Instagram-opslag.

Udover at være tidligere forsidefrue, så er Sarah Louise både stifter og ejer af virksomheden ‘NFT Super Lab’. En NFT er en slags digitalt arkiv, der bruges til at repræsentere ejerskab af digitale værdier. 

De digitale værdier kan være alt fra kunstværker til videoer, men det kan også være andre digitale objekter.

Og kunstværker er lige præcis, hvad den tidligere forsidefrue har givet sig i kast med i virksomheden ‘NFT Super Lab’.

Et af kunststykkerne som de er meget stolte over at kunne præsentere er ‘The Freudian Slip’. Kunststykket tager udgangspunkt i Casper Christensens ‘instinkter, seksuelle drifter, behov og ønsker og alle samfundets normer og regler’.

Hvis man skulle ske at få fat i et kunststykke, NFT og plakat, fra kollektionen, så vil man være den eneste i verden, der ejer den. 

Der er lidt over en uge til, at projektet går i luften. Prisen for et unikt kunststykke, som også er en NFT, vil koste 2000 kroner. 

De første 100 NFT-købere bliver inviteret til ‘launch party’ med selveste Casper Christensen. Det kommer til at foregå på klubben Museo, og datoen er sat til den 14. april.

Og at dette ‘launch party’ skal foregå på lige præcis den klub giver god mening. Det er nemlig Remee, der ejer den, og den selvsamme Remee har også lagt lokation til mange af billederne i kollektionen.