Efter bøder og smiley-brøler i 2020: Burger Shack kommer med nyhed

Julie Møller

173 uger siden

|

01/09/2021
Indland
Foto: Morten Pape/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Foto: Morten Pape/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Burger Shack kom i vælten i medierne i midten af 2020, da burgerkæden fik en lang række påtaler og sanktioner fra Fødevarestyrelsen. Siden der er nye ejere kommet til, og nu kan virksomheden også præsentere et nyt samarbejde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Burger Shack kom i vælten i medierne i midten af 2020, da burgerkæden fik en lang række påtaler og sanktioner fra Fødevarestyrelsen.

En omfattende razzia af 15 Burger Shack-filialer samt kædens hovedkontor førte til, at fødevarekontrollen fandt en lang række grove brud på fødevarelovgivningen, der resulterede i flere bøder.

Det kunne Ekstra Bladet afsløre i sommeren 2020.

Siden er kæden blevet overtaget af nye ejere, og i april i år kunne Burger Shack fortælle, at restauranterne har fået styr på rengøringen. Det betyder, at der nu er smileyer i samtlige 11 Burger Shack-restauranter landet over, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Derudover kan burgerkæden også præsentere et nyt samarbejde. 

Desserten skal også med

Fremover er is fra Ben & Jerry’s at finde på menukortet hos Burger Shack’s restauranter i hele landet, som følge af et øget fokus på nye salgskanaler for Ben & Jerry’s, der ønsker at følge med de nyeste købs- og forbrugsvaner, der især peger mod take away-markedet.

Foto: PR.

”Vi ser en tendens til, at flere der køber mad med hjem, i stigende grad også tager desserten med i bestillingen. Det er nemt at kunne få det hele ét sted. Med vores samarbejde med Burger Shack får vi en stærk, veletableret partner. Vi ser et stort potentiale i samarbejdet og har ambitioner om flere lignende samarbejder fremover,” siger Thomas Høier, der er Salgsdirektør i Unilever der ejer Ben & Jerry’s, i en pressemeddelelse.

Hos Burger Shack vækker samarbejdet også begejstring: 

”Ben & Jerry’s er et premium brand, der stemmer godt overens med Burger Shack-konceptet. Det er et brand, der sætter meget arbejde i at levere et produkt af høj kvalitet. Hos Burger Shack arbejder vi med kvalitetsråvarer, der bliver behandlet med omhu. Det er denne standard vores kunder forventer, og vi er glade for, at vi nu kan sætte endnu mere velsmagende kvalitet på menuen,” siger Christian Tønnesen, CEO hos Burger Shack.

Man kan nu købe Ben & Jerry’s i alle Burger Shack-restauranter i Danmark, og til en start vil man kunne købe tre varianter af Ben & Jerry’s-isene: Cookie Dough, Half Baked og Chocolate Fudge.