Det er i øjeblikket en omkostelig affære at tanke bilen op. Mandag er der de fleste steder en listepris på 17,39 kroner for en liter benzin. Lørdag den 28. maj lød prisen på 18,59 kroner literen – en stigning på godt over 40 procent siden samme tid sidste år, hvor prisen lød på cirka 12,80 kroner literen.
Prisen på en tønde af den prissættende Brent-råolie, som raffinaderierne bruger til benzinen, har da også været stigende i seks måneder i træk. Det er den længste periode i mere end et årti.
Mandag steg prisen til næsten 120 dollar pr. tønde, og det er cirka 72 procent dyrere end for et år siden. Prisstigningen skyldes blandt andet, at Kina igen er begyndt at lempe på den seneste omgang af omfattende coronanedlukninger, hvilket øger energiefterspørgslen i lyset af den øgede aktivitet.
En anden ting, som presser prisen op, er EUs forhandlinger om en sjette sanktionspakke mod Rusland for landets krig i Ukraine. I sanktionspakken er en olieembargo – altså et importstop af russisk olie – nemlig på bordet som en af de nye sanktioner.
Det er dog ikke alle, som bakker op om en sådan embargo. Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet mener nemlig, at det ville være et for hårdt slag for deres økonomi.
For at komme de tre lande i møde, har EU-Kommissionen foreslået, at importforbuddet på russisk olie kun gælder den olie, der bringes ind i EU på tankskibe, hvilket ville holde en russisk rørledning åben, indtil landene har fundet alternativer til olieforsyningen.
Skulle det ske, at en europæisk olieembargo bliver en realitet, og at det oven i fører til et stop for import at russisk gas, kan olieprisen komme helt op og runde mellem 140 og 170 dollar inden årets udgang, skriver Jyske Banks valuta-, rente- og oliestrateg, Jan Bylov ifølge Berlingske.
Altså er det muligt, at vi i 2022 ser en ny prisrekord, siden man begyndte at opgøre priserne efter nutidens standard i 1970. Rekorden er lige nu en junidag i 2008, hvor prisen nåede 147,50 dollar tønden på Brent-råolien.
