Blitzerne snurrer, og pengene ruller ind.
Automatiske fartkontroller er ikke bare et redskab til at øge trafiksikkerheden – de er også en stabil indtægtskilde.
En ny rapport fra Rigsrevisionen kaster lys over, hvor mange penge, der strømmer ind via fartbøder, og hvordan fotovognene bliver brugt.
Tallene viser en markant stigning i indtægterne, men samtidig bliver politiets brug af fotovognene kritiseret.
107 fotovogne kører rundt på de danske veje, og de har været en solid forretning. Ifølge rapporten fra Rigsrevisionen blev der i 2023 opkrævet 759 millioner kroner i fartbøder. Det er en stigning fra 2020, hvor bødeindtægterne lå på 680 millioner kroner.
Og det på trods af, at fotovognene for fem år siden brugte færre timer på vejene.
En lukrativ forretning på fire hjul
Politiet har igennem årene øget antallet af ATK-biler (automatisk trafikkontrol), og de nye vogne er blevet endnu mere avancerede. De kan registrere hastighedsovertrædelser både foran og bagved bilen – og for første gang også tage motorcyklister i fartfælden.
Samtidig viser rapporten, at hele 90 procent af alle fartbøder i Danmark stammer fra de automatiske trafikkontroller. Med så stor en andel af bøderne fra fotovogne, har spørgsmålet om deres primære formål – sikkerhed eller indtjening – fået ny aktualitet.
Kritik af politiets brug af fotovogne
Selvom fotovognene trækker store beløb ind til statskassen, får politiet kritik for deres prioritering. Rigsrevisionen peger på, at ressourcerne ikke altid udnyttes optimalt, og at politiets placering af fotovogne ikke nødvendigvis stemmer overens med trafiksikkerhedsmæssige behov.
Flere har også bemærket, at fotovognene nogle gange placeres på steder, hvor der sjældent sker ulykker, men hvor chancen for at tage fartsyndere er høj. Kritikken går derfor på, om fotovognene er blevet en pengemaskine snarere end et redskab til at forbedre trafiksikkerheden.
