Dyr ministerrejse: Brugte stort beløb på fly og bil

Mathias Nielsen

116 uger siden

|

29/08/2022
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Turen over Atlanten var ikke kun lang, men også dyr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske folkestyre koster mange penge årligt. Et menigt folketingsmedlem tjener lidt over 700.000 om året. Læg dertil alle ministeriers medarbejdere mm.

Ikke nok med det, så er der for diverse ministre ofte udlandsrejser på skemaet. Det foregår ofte enten i privatfly eller business class, hvilket ikke overraskende er en dyr affære.

Nu kan Ekstra Bladet afdække, at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i 2021 fløj fra Aalborg til New York 21. september og tilbage igen fra Washington, D.C., 24. september for 72.240 kroner. Begge veje på business class.

Derudover valgte Udenrigsministeriet at bestille en luksusbil af typen Cadillac Escalade fra firmaet Madison Avenue Limousine for at transportere ministeren de knap 23 kilometer, der er fra Newark Airport til Shelburne Hotel & Suites By Affinia på Manhattan.

Den forholdsvis korte tur løb samlet set op i 845 dollars - 6300 danske kroner. Selvom det er høje beløb, så er der ifølge Udenrigsministeriet ikke noget bemærkelsesværdigt ved beløbet, da rejsen for det første var lang. Desuden var der et begrænset udbud som følge af covid-19.

'Det er Udenrigsministeriet, der planlægger ministerens rejser, og ministeriet forsøger altid at finde den billigste rejseløsning. Udviklingsministerens rejse den 21.- 25. september 2021 omfattede to besøg. Udbuddet af flybilletter var begrænset, blandt andet pga. covid-19. Efter at ministeriet havde undersøgt en række muligheder, der kunne passe med programmet for besøgene i New York og Washington, endte det med den valgte rejse' skriver Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet.

Med hensyn til den dyre transport fra lufthavnen, så skal årsagen findes i muligheden for et fortroligt rum, skulle en hemmelig samtale finde sted undervejs.