‘DR’-stjerne åbner op om svær opvækst: Resulterede i et farligt misbrug

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

16/07/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Den dag i dag har DR-stjernen været clean i 10 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mobning i skolen kan have langvarige konsekvenser, der strækker sig langt ind i voksenlivet. 

For Martina Gravlund Nielsen, der er kendt fra programmet 'Fede forhold', har oplevelserne med mobning formet hendes liv på måder, hun aldrig havde forestillet sig. 

Martina begyndte at opleve mobning allerede i første klasse. 

Hendes klassekammerater gjorde grin med hendes madpakke, hvilket kun var begyndelsen på en lang og vanskelig skolegang.

Det skriver HER&NU

 Hun blev kaldt øgenavne, udsat for fysisk vold og udelukket fra fællesskabet, hvor hun aldrig blev inviteret til fødselsdage eller sociale arrangementer.

Eskalerede i teenageårene

Efter folkeskolen stoppede mobningen ikke.

Som 17-årig sprang Martina ud som homoseksuel, hvilket forværrede situationen betydeligt. 

Hun blev verbalt angrebet og truet, og hendes søskende blev også mobbet på grund af hendes seksuelle orientering. 

Folk kørte endda forbi hendes hus og efterlod truende beskeder på pizzabakker. Det var netop her, at Martina lærte, at hun aldrig skulle vise sårbarhed igen.

Flugt i misbrug

Den konstante mobning og chikane førte til, at Martina søgte tilflugt i alkohol og stoffer for at dulme smerten. 

DR-stjernen drak hver dag, enten alene eller sammen med nogle venner, der døjede med alkoholproblemer selv. Ydermere kunne ‘Fede forhold’-deltageren afsløre, at hun i den periode også tog amfetamin og andre stærke piller. 

Martinas liv tog en positiv drejning, da hun mødte sin kone, Anne-Mette Gravlund Nielsen, i 2014. 

Mødet mellem de to var grunden til, at Martina tog en kold tyrker og i dag har været clean i 10 år.