Dorthe Kollo mærker allerede et enormt savn til Dario Campeotto, der desværre gik bort den 1. april.
Vennen og kollegaen til Dario Campeotto beskriver deres forhold, som at de var ‘livsvenner’. Yderligere tilføjer dansktopsangerinden, at Dario Campeotto har lært hende meget om livet.
Dorthe Kollo har kendt Dario Campeotto i over 60 år, og de har lavet alverdens ting sammen:
“Jeg har kendt Dario, lige siden jeg begyndte min karriere…for langt over 60 år siden. Vi har mødtes utallige gange. Spillet revyer. Lavet tv-optrædener. Og så sent som forrige år stod vi på scenen sammen på en turné i Danmark. Jeg tror måske, jeg var den sidste, der nåede at optræde med ham”, forklarer Dorthe.
På trods af at de to har stået side om side og optrådt, så var de ikke blot professionelle sammen.
De var nemlig også tætte venner privat, og Dorthe Kollo har flere gange boet hos Dario og hans hustru Gertrud, når hun var i Danmark.
På trods af at Dario blev kræftsyg, så var det ikke noget, der slog ham ud:
“På en af vores køreture rundt i Danmark, sagde han tørt: ”Jeg er da glad for, at jeg ikke fik det, da jeg var 40 år”, forklarer Dorthe Kollo.
I kølvandet på at Dario blev opereret, fik han det bedre, og her krydsede alle fingre for, at han ville blive rask igen.
Sådan blev det desværre ikke, og som 84-årig måtte han stille træskoene, da han sov ind den 1. april.
Dorthe Kollo har i sinde at rejse til Danmark for at være der til Darios bisættelse. Her vil hun kunne vinke endegyldigt farvel til sin livsven.