DMI varsler igen: Møgvejr på vej

Henrik Rothenbücher

174 uger siden

|

16/08/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Endnu et uvejr er på vej over Danmark, og derfor har DMI udsendt en ny varsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man er mest til tørvejr, så er meldingen fra DMI om de kommende dage ikke just opløftende. Der er nemlig regn på programmet - og en del af det. 

I dag er der udsendt en risikomelding fra kl. 10.00 til 21.00 mandag aften. En risiko melding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel. Derfor bør man være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i sit område.

Risikomeldingen gælder for Fyn, Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland, samt dele af Nordjylland. Her er der nemlig risiko for lokale skybrud.

Kriterierne for et skybrud er når der falder 15 mm regn på 30 minutter.

I dag byder mandagen dermed på mest skyet vejr, med en del regn eller byger, der også kan være kraftige med torden. Temperaturer mellem 14 og 19 grader, med svag til jævn vind. I aften og i nat mest skyet med regn eller byger de fleste steder. Temp. ned mellem 10 og 15 grader, og vinden bliver let til frisk mellem sydvest og nordvest, ved kysterne over de sydlige egne stedvis op til hård vind eller kuling.

Regn og vindstød af stormstyrke 

I de kommende dage kan vi også se frem til en del regn - og i den sydlige del af landet kan der en overgang også komme en del vind.

Et lavtryk har nemlig i de seneste dage bevæget sig fra Nordøstgrønland mod Danmark. Mandag morgen til det være tæt på Thy, hvor det vil bruge resten af mandagen og tirsdagen på, at bevæge sig langsomt hen over den nordlige del af landet. 

Med dette lavtryk følger der en del regn og byger, så mange steder vil der over to dage, falde mellem 15 og 30 mm regn.

Samtidig bliver det blæsende og tirsdag eftermiddag kan Bornholmerne opleve vinstød af stormstyrke. 

Nåt lavtrykket har passeret får vi dog igen lidt mere fredeligt vejr, med sol og enkelte byger.