DMI udsender ny kategori 1-varsel: Storm og voldsomt vejr

Henrik Rothenbücher

258 uger siden

|

10/12/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver desværre ikke en mild dag i dag, hvor DMI har udsendt atter en kategori 1-varsel. Det betyder voldsomt vejr, og det skal man passe på, særligt hvis man bor i Vestjylland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er forventet, at det kan gå hen og blive en ret voldsom uge, særligt hvis man bor på den danske vestkyst. I går udsendte DMi så deres første varsel meget længe, og i dag har de fulgt op med en ny kategori 1 varsel.

Hos DMI har de tre varsler, der rangerer fra 1 til 3, hvor kategori 1 betyder, at der er fare for voldsomt vejr, mens kategori 3 betyder, at det bliver meget farligt vejr.

I dag lyder meldingen på endnu en kategori 1-varsel, og det skyldes særligt, at der kommer kraftige vindstød.

DMI skriver på deres hjemmeside, at der atter kommer kraftig vind langs vestkysten, men denne gang blæser det fra syd. Vinden kan nå stormende kuling op til 22 m/s, mens der kan komme vindstød af stormstyrke helt op til 25-30 m/s.

Det forventes at blæse hele dagen, men det er særligt sent på aftenen, at man skal passe på med at bevæge sig unødvendigt udenfor, hvis man bor på de kanter. DMI forudser nemlig, at det bliver værst mellem 22.00 og 03.00.

Vejrudsigten for resten af ugen

I dag bliver der først nogen eller en del sol og forholdsvis tørt, men i løbet af dagen bliver det skyet. Temperaturen ligger på 4 til 7 grader, og langsomt begynder det at trække op. Særligt bliver det værst i Vestjylland.

Onsdag kommer der lidt sol og tørt vejr, men i de sydøstlige egne bliver det skyet med regn. Temperaturen ligger på 5 til 8 grader, og der forventes at komme frisk vind til kuling.

Torsdag igen lidt sol, men desværre kommer der flere byger i løbet af dagen. Temperatur omkring 5 grader og lidt let vind.

Fredag bliver det overskyet og vil regne en del. Temperaturen er faldet yderligere, og der kan derfor komme slud. Det forventes at blive mellem 1 til 4 grader i løbet af dagen, hvor det også kan vil blæse lidt.

Kigger vi på weekenden vil temperaturen stige igen. Lørdag bliver det op til 7 grader, og søndag kan det blive op til 10 grader. Lørdag præges primært af regn og byger, mens søndag vil blive solrig.