DMI udsender ny kategori 1-varsel: Pas på!

Emil Martesen

97 uger siden

|

15/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I skrivende stund befinder en kategori 1-varsel sig over det meste af landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere steder i landet er danskerne vågnet op til en tæt tåge. 

Så hvis du er blandt dem, der skal bag rattet fra morgenstunden, så skal du køre forsigtigt. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der har udsendt en varsel om tæt tåge. 

Det kommer i kølvandet på en nat med klart vejr i de sydlige egne af landet. 

Tågen betyder helt lavpraktisk, at der i den sydlige del af landet vil være sigtbarhed på under 100 meter. Varslet gælder for den sydlige halvdel af Jylland, Fyn, Sydvestsjælland, Lolland, Falster og Møn. 

Tågen forventes at være opløst i løbet af formiddagen. 

Og den tætte tåge er ikke gået ubemærket hen. Fyns Politi har advaret bilisterne, der er i færd med at bevæge sig ud i morgentrafikken. 

'Kør forsigtigt, tågen kan være tæt, og vejen glat,' skriver politikredsen på Twitter.