DMI udsender kategori 1-varsel: Voldsomt vejr på vej

Henrik Rothenbücher

149 uger siden

|

04/01/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har i dag udsendt en kategori 1-varsel, da der ventes voldsomt vejr.

Dagens topnyheder

Mandag aften har DMI udsendt et varsel. Der er nærmere præcist tale om en kategori 1 varsel, som dækker over 'voldsomt vejr'.

Der advares nemlig om forhøjet vandstand i Vadehavet natten til onsdag den 5. januar.

"Vandstand forventes at nå op mellem 240 og 270 cm over normal vandstand (DVR) i forbindelse med højvandet mellem kl 02 og kl 05. Den forhøjede vandstand skyldes et lavtryk i Skagerrak, som genererer kraftig vestenvind i Vadehavet natten til onsdag," sådan lyder meldingen fra DMI.

Udover en melding om forhøjet vandstand, så bliver landet i dag delt i to. Nord- og vestjyderne får et kig til solen, mens resten af landet mest for skyet vejr med regn af og til.

Det vil samtidig blive ret blæsende - hvilket også er medvirkende til varslet om forhøjet vandstand.

Kølig luft på vej 

I de kommende dage vil en koldere luft strømme ned over landet fra nord og nordvest, hvilket betyder at vi får et gensyn med nattefrost og vinterligt nedbør. 

Onsdag får vi lidt sol, men også byger mange steder - hvor disse kan være med slud. Temperaturer mellen 3 og 6 grader. Om natten bliver det koldere og vi får temperaturer mellem frysepunktet og 5 graders frost.

Torsdag byder på tørt vejr med nogen eller en del sol, i Jylland dog mest skyet. Temperaturer mellem 1 og 5 graders varme.

Fredag bliver skyet og over de østlige egne med regn, slud eller måske sne. Dog vil det efterhånden begynde at klare op i de vestlige egne med mulighed for lit sol. Temperaturer mellem 2 og 5 graders varme.