DMI teaser: Sne på vej

Henrik Rothenbücher

206 uger siden

|

10/12/2020
Selvom vi fortsat er meget tidligt i december, så er der sne på vej. Sådan lyder meldingen fra DMI.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man er til gråt vejr og lidt kedelige dryp fra himlen, så kan man stort set ikke få bedre vejr, end det vi har i øjeblikket. Linjen med det grå vejr kommer til at fortsætte en rum tid endnu, men det bliver blandt andet med lidt sne, der kommer til at falde i Danmark.

Det teaser DMi med i deres opslag på Twitter, og de uddyber det i et interview med B.T

“På Twitter skriver DMI, at der regnvejret rykker sig langsomt vestover, og derfor får Jylland en overgang vedvarende regn. Ellers vil der kun komme lidt småregn hist og her, og det bliver gråvejr. I nat kan der stedvis komme lidt sne i den sydlige del af Jylland.” melder DMi på Twitter.

Hos DMI meddeler vagthavende meteorolog, Jesper Eriksen, at det ikke bliver sne til kælkevejr, men at det alligevel er usædvanligt med sne for denne årstid.

“Der kan komme en smule sne i Syd- og Sønderjylland. Det bliver et papirstyndt lag, og ikke noget, man kan kælke i, men sne i sig selv er jo usædvanligt lige nu,” lyder det fra meteorologen.

Weekendens vejr

Tager vi et kig på prognosen for resten af denne uge, så skal vi desværre ikke forvente solskin.

Fredag bliver vejret gråt, og der kommer stedvis lidt nedbør. Det kan både være i form af regn eller tøsne.

Lørdag bliver der skyet med lidt regn hist og her, mens temperaturen vil ligge på mellem 3 og 6 grader.

Søndag forventes stort set samme vejrsituation. Mest skyet, lidt regn og temperaturen vil ligge på mellem 3 og 6 grader.

Temperaturen vil dog stige en anelse, når vi når du på den anden side af denne uge.