Hvis du er typen der elsker sol og varme, så skal du fortsat have den tålmodige hat på. Der er nemlig ikke udsigt til, at vi får noget der ligner sommervejr i denne uge.
Faktisk ligner det, at sommeren kommer til at blive meget omskiftelig, hvor den vil blive præget af grå skyer, blæst og masser af regn.
Heldigvis så er der fortsat solrige dage med masser af varme i vente, og nu begynder DMI at kunne ane solen forude.
Vi skal dog have taget hul på den kommende uge, før vi atter vil mærke sommervejr i Danmark.
Sol og sommer i næste uge
DMIs meteorolog Frank Nielsen fortæller til B.T, at det lige nu ser ud til, at vejret bliver mere stabilt i den kommende uge, og at temperaturen igen vil kravle over de 20 grader.
Det starter allerede mandag, hvor prognosen lyder på lidt eller nogen sol og svag til frisk vind, mens temperaturen vil ligge på omkring 20 grader.
Vil man nyde solen i denne uge, så vil det være torsdag. Torsdag skulle angiveligt blive den eneste ‘gode’ dag i denne uge, hvor temperaturen dog ikke forventes at overstige 18 grader.