Det var i sidste uge, at der virkelig blev spekuleret i, at vi skulle have den helt store omgang sne. Sneen udeblev dog i det meste af Danmark, og det var kun enkelte steder i landet, at man fik et par snefnug.
Siden da har temperaturen konsekvent været i nærheden af de 10 grader, og derfor har der ikke været tegn på sne siden. Det kommer der heller ikke lige foreløbigt, og faktisk er det slet ikke sikkert, at der kommer noget sne i år.
Tager vi et kig på vejrudsigten hos DMI, så vil vi i det næste stykke tid have varmegrader tæt på de 10 grader hver dag. Først når vi rammer starter af december falder temperaturen yderligere, men den ligger stadig ganske stabilt.
I december skriver DMI, at de fleste prognoser tyder på, at der kommer et højtryk ind over landet. Det giver noget regn, der jævnligt passerer landet, men også gråvejrsdage med højere temperaturer.
Slutteligt i december kan der måske komme lidt sne, men det forventes ikke. Det forventes at blive en mild og våd december, som vi får i år.
Vejrudsigten resten af ugen
I dag tirsdag ligger temperaturen mellem 6 og 10 grader. Der vil være let til frisk vind mellem syd og vest, og i nærheden af Østersøen kan der komme kuling.
Det vil aftale i løbet af dagen, og i nat forventes der mellem 0 og 5 graders varme.
Onsdag forventes det at blive tørt med lidt sol. I løbet af dagen kan der dog komme lidt regn. Temperaturen ligger på mellem 6 og 9 grader, mens den om natten vil ligge på mellem 0 og 5 grader.
Torsdag får vi en overskyet dag med regn. Temperaturen ligger på mellem 7 og 10 grader, og om aftenen vil der fortsat være skyer og regn. Det klarer først op om natten, hvor der bliver mellem 4 og 8 grader..
Fredag bliver det også mest skyet og med stedvis regn. Temperaturen vil ligge på mellem 5 og 10 grader. Der vil være svag til jævn vind fra øst og sydøst.
I weekenden forventes der begge dage mellem 5 og 10 grader. Der vil komme skyer og regn om lørdagen, mens der vil være skyer og tørt om søndagen.