DMI slår fast: Sådan bliver weekendvejret

Emil Martesen

49 uger siden

|

12/01/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI løfter sløret for weekendvejret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe tager danskerne hul på weekenden, men der er ikke meget at skrive hjem om når snakken falder på vejret.

For selvom temperaturerne de seneste dage er steget stødt, så skal man ikke pakke hue og handskerne for langt væk.

Fra søndag bevæger koldere luft sig dog ind over landet fra nordvest og senere vest, og bygerne bliver vinterlige, men solen titter også frem. Sidst i perioden nærmer lavtryk og fronter sig Danmark, men om nedbøren falder som sne, slud eller regn er stadig noget usikkert.

I første omgang skal fredagens vejr dog overstås.

Og det bliver fra starten af dagen alt fra skyfrit og til overskyet, og især i Nordjylland og på Sjælland er der rimtåge, som nogle steder kan blive liggende en stor del af dagen.

Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld, så kør forsigtigt og i god tid, da transporttiden kan tage længere tid end normalt. 

Det skriver DMI.

I løbet af dagen vil skyerne over Jylland dog bevæge sig mod øst, så de fleste får i løbet af dagen sol af se.

Men det stopper ikke her.

Lørdagen bliver en skyet omgang med stedvis lidt regn eller slud. Efterhånden klarer det op fra nordvest med lidt eller måske nogen sol og kun enkelte byger. Temperaturen ligger mellem 2 og 5 graders varme, og let til hård vind omkring vest, der langsomt drejer til nordvest og vest, ved kysterne stedvis op til kuling. Om aftenen og natten til dels klart vejr, dog med mulighed for lokale byger. Temperaturen daler til ned mellem frysepunktet og 4 graders varme, lokalt let frost, og let til hård vind fra vest og nordvest, ved kysterne lokalt kuling.

Kulden vender tilbage

Når søndagen løber af stablen vender kulden tilbage. Det bliver dog med nogen eller en del sol, men i perioder mere skyet med enkelte byger, der kan være med slud eller tøsne. Temperaturene ligger op mellem 1 og 4 graders varme, og let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis op til hård vind eller kuling. Om aftenen og natten slud- eller snebyger og først til dels klart vejr, men det bliver efterhånden mere skyet. Temperaturen daler til ned mellem 5 graders frost og 1 grads varme, lokalt lidt koldere, og let til frisk vind fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling, men vinden aftager efterhånden en smule.