DMI: Nu kommer varmen

Henrik Rothenbücher

250 uger siden

|

09/03/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Efter en periode med kolde dage, er det endelig blevet tid til varmen. I dag og i løbet af denne uge vil det varme vejr byde sig til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom vi er trådt ind i foråret, så er det ikke helt til at mærke det på vejret. Det har nemlig været bidende koldt, og det har ikke været uvant med temperaturer på nede omkring de 3 grader.

Nu ser det dog heldigvis ud til at vende, og allerede i dag begynder det at blive ganske lunt.

Ifølge DMI så vil det blive en dag, der starter ud med stedvis regn og spredte byger, men i løbet af eftermiddagen skulle det klare sig op vestfra med lidt sol.

Temperaturen skulle løbe helt op på 10 grader, mens den i nat vil falde til mellem 3 og 5 grader.

Vejrudsigten resten af ugen

Resten af ugen kommer faktisk til at ligge i det samme lejde, hvor temperaturen heldigvis aldrig rigtig går ned.

Tirsdag: Overskyet og med regn først på dagen. Senere klarer det dog op, og der vil være op til 9 grader. Om aftenen og natten vil det fortsætte med at regne, mens temperaturen i vil ligge på mellem 4 og 7 grader.

Onsdag: Nogen eller en del sol først på dagen, hvor det også bliver tørt. Senere på dagen kommer der en del byger og lidt blæst, hvor der er risiko for kraftige vindstød. Temperaturen vil ligge omkring de 10 grader, mens den falder til mellem 3 og 6 grader i løbet af natten.

Torsdag: Mest skyet og en del byger. Det kan være, at der kommer hagl, men senere på dagen regner de med, at der kommer sol. Temperaturen ligger på omkring de 5 til 8 grader, og kommer det til at blæse senere på dagen. 

I løbet af natten vil temperaturen falde til mellem 1 og 5 grader.

Fredag: Der vil komme en del byger, hvilket både kan være regn og hagl. Heldigvis kommer der dog sol senere på dagen. Temperaturer på mellem 5 og 8 grader, og jævn til hård vind fra sydvest og vest.

I løbet af aftenen og natten bliver det desværre rigtig koldt, og der vil blive ned til -4 grader. Det vender dog allerede i løbet af lørdagen, hvor der igen vil blive op til 8 grader.