DMI: Nu begynder efterårsvejret

Henrik Rothenbücher

224 uger siden

|

07/09/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det lader endegyldigt til, at sommervejret er overstået, og nu skal vi i stedet kigge mod efterårsvejret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis ikke du har nået at nyde det sommervejr vi har haft i år, så er det efterhånden ved at være for sent.

DMi melder ud i deres nyeste prognose, at vi er begyndt på efterårsvejret, hvor der vil være mindre sol og mere nedbør, end vi har haft i løbet af den seneste måneds tid, hvor vejret generelt har været strålende.

Det forlyder sig, at vejret i den kommende uge vil være præget af fronter, der vil passere landet fra vest, og i perioder giver det vedvarende regn og blæst.

Fra 21 til 13 grader

I dag bliver vejret heller ikke sindsoprivende. Temperaturen ventes at ligge på mellem 15 og 18 grader, men der vil dog komme lidt sol først på dagen. Senere er der mulighed for enkelte byger, mens der i eftermiddag forventes at blive overskyet.

Tirsdag starter dagen først ud med regn eller byger, men derefter skulle det klare op, og temperaturen vil ligge mellem 17 og 21 grader. Der kommer hård vind og ved kysterne kan der komme kuling.

Onsdag skyet med regn det meste af dagen, hvor temperaturen vil ligge på mellem 15 og 20 grader.

Torsdag begynder det at blive rigtig kedeligt, da der i løbet af dagen vil være helt ned til 13 grader. Lidt eller nogen sol, men også byger og hård vind.

Fredag vil det blive mest skyet og tørt, men senere kommer der regn.

Sådan forventes det også at blive lørdag, hvor temperaturen vil ligge på mellem 14 og 17 grader, inden at vejret heldigvis begynder at vende lidt igen søndag, hvor det bliver mindre ustadigt og med lidt stigende temperaturer.