DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

Emil Martesen

54 uger siden

|

04/12/2023
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
DMI løfter sløret for et stort vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en periode med rigtig koldt og stedvis snerigt vintervejr, er der en mildning på vej. Den kommende uge skubbes den meget kolde luftmasse over Danmark mod øst og nordøst, når lavtryk af flere omgange sender fronter ind over landet fra vest eller sydvest.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at dagtemperaturerne i den kommende uge typisk vil ligge mellem frysepunktet og 4 graders varme, mens vi om natten når ned mellem ca. 5 graders frost og 1-2 graders varme.

Det skriver DMI.

Tidligere har prognoserne antydet, at vi i løbet af den kommende uge står over for et omslag fra meget koldt til mere mildt vintervejr, men som det ser ud lige nu, er det ikke et massivt varmefrembrud, vi har i vente, men blot en lille mildning.

For efter vinteren har vist sit sande ansigt, så vil sneen flere steder fortsat kunne dække landskabet, om end det gradvist vil svinde mere og mere.

Allerede fra i morgen vil temperaturerne tage et nøk opad, og selvom det bliver skyet med sne eller slud fra syd og sydvest, især i den sydlige del af landet, så stiger temperaturerne til mellem frysepunktet og 3 graders varme.

Om aftenen og natten fortsat skyet med sne eller slud, efterhånden i det meste af landet, samt temp. ned mellem 2 graders frost og 2 graders varme. Hele døgnet let til frisk vind fra øst og sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Og onsdagen bliver i skrivende stund helt identisk med tirsdagen.

Så hvis du er blandt de danskere, hvor sne har en høj stjerne hos, så er det med at gribe hue og handsker og nyde den inden den forsvinder.