DMI melder ud: Stormen Otto rammer Danmark

Henrik Rothenbücher

96 uger siden

|

16/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI har netop meldt ud, at stormen Otto ventes at ramme Danmark i morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du ikke har vigtige ting at tage dig selv i løbet af fredagen, så bør du i den grad blive indenfor.

DMI har netop meldt ud, at Danmark vil blive ramt af en storm. En storm der har fået navnet Otto.

"Stormlavtrykket Otto bevæger sig i løbet af fredagen ind over det sydlige Norge vestfra. Lavtrykket genererer storm eller stormende kuling over store dele af Danmark. Der er varsel for storm for Nordjylland og nordlige Vestjylland. Der ventes storm 25 m/s fra vest fra fredag 15.00 til 23.00." lyder det fra DMI i deres kategori 2-varsel.

Dermed bør du altså være særligt påpasselige fra klokken 15.00 fredag eftermiddag til og med fredag aften klokken 23.00.

Herunder kan du se hvor i landet stormen ventes at ramme. De mørkerøde felter viser, at det bliver kraftigere i disse områder. Dermed ventes det altså at blive værst i Nordjylland og Nordvestjylland.

Foto: DMI

Det er i morgen stormen ventes at ramme Danmark, og DMI vil løbende opdaterer med nye prognoser. DMI opfordrer selv til, at du følger med i de seneste nyheder om stormen Otto, hvilket kan gøres på det sociale medie Twitter under hashtagget stormdk eller Otto.