DMI melder ud: Nu er der sne på vej

Emil Martesen

96 uger siden

|

21/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu står det sort på hvidt, at der er endnu en portion sne på vej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er blandt de danskere, der rullede gardinet fra i morges, så stiftede du højst sandsynligt bekendtskab med solen, der titter frem i det meste af landet. 

Og i kølvandet på stormen Otto, der for alvor fik sit tag over Danmark fredag aften, så har danskerne kunnet byde velkommen til en masse sol. 

Men inden længe ændrer vejret karakter. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Roligt og tørt vintervejr afløses af vådere vejr, og fredag lurer overraskelsen. 

For onsdagen kommer til at byde på lidt mere regn, særligt i den vestlige del af landet, idet nye fronter presser på vestfra. 

Og torsdag bliver ingen undtagelse. 

Men fredagens vejr bliver særdeles anderledes. Humlen er, at et mindre, men ret intenst lavtryk ventes at bevæge sig fra Sydnorge via Skagerrak til Sjælland eller Skåne. Lavtrykket fører koldere luft, en del vind og nedbør med sig. Som det ser ud netop nu, vil det meste af nedbøren først komme som regn, men senere kan den gå over i slud eller sne sammen med betydelig opfriskende vinde fra nordøst. 

Temperaturen bliver mellem frysepunktet og 5 graders varme. Vinden bliver jævn til hård fra skiftende retninger, men senere frisk til kuling fra nordøst. 

Skyet vejr med nedbør, mest som regn, men i den østlige del kan nedbøren efterhånden gå over i slud eller sne. Temp. mellem frysepunktet og 5 graders varme. Vinden bliver jævn til hård fra skiftende retninger, men senere frisk til kuling fra nordøst. Natten til lørdag bliver med først lidt sne i den østlige del, ellers klarer det op nordfra. Temperaturen ned omkring svimlende 3 graders frost, og let til frisk nordlig vind.